Afgang 2022 // Freddie hos konservatoren // Referat af generalforsamling // KPA anbefaler

Dato

juni 1, 2022

AFGANG 2022 VED DE TRE KUNSTAKADEMIER

Kunst På Arbejde har haft den store glæde at komme rundt til afgangsudstillingerne ved de tre kunstakademier denne forsommer og se nærmere på den nyeste kunst. I den anledning har KPA’s direktør Marie Louise Helveg Bøgh formidlet KPA’s kommende ÅRGANG-udstillinger, som de nyudklækkede kunstnere har mulighed for at deltage i dette efterår.

På billedet ses lidt af “AFGANG 2022” ved Det Fynske Kunstakademi. KPA var også forbi afgangsudstillingerne for Det Kongelige Danske Kunstakademi på Kunsthal Charlottenborg i København og Det Jyske Kunstakademi på Kunsthal Aarhus.

Vi glæder os meget til at præsentere vores første “ÅRGANG 2022”-udstilling i løbet af efteråret.

Læs mere om KPA’s ÅRGANG-udstillinger

Freddie hos Konservatoren

WILHELM FREDDIE HOS KONSERVATOREN

Dette forår tog KPA hul på en større konservering af foreningens malerier fra 1960’erne – heriblandt en række malerier af den danske surrealist Wilhelm Freddie (1909-1995). De kom under kyndig behandling hos konservator Dorthe Aggerholm, som har renset og konserveret malerierne, så de nu fremstår friske i farverne igen.

I forbindelse med konserveringen har vi lavet en lille film med Dorthe Aggerholm, hvor hun fortæller lidt om arbejdet med Freddies malerier. Taget i betragtning af, at værkerne har cirkuleret mellem virkelig mange af KPA’s medlemmer gennem 60 år, er malerierne ifølge Aggerholm i overraskende god stand. Konserveringen af værkerne er støttet af Beckett-fonden.

Se filmen med Dorthe Aggerholm

KPA's facade i Sølvgade

REFERAT AF GENERALFORSAMLING i KPA

Traditionen tro blev der afholdt den årlige generalforsamling i Kunst På Arbejde midt i maj. Her kunne foreningens formand Lisbeth Heyde (Underdirektør i DI) berette om et år med stor aktivitet. Der er blevet igangsat mange nye projekter – såvel udrulning af nye medlemstilbud som udvikling af nye samarbejder.

Alt i alt kom KPA godt igennem 2021 med til- og afgang i medlemskredsen. Der blev købt ny kunst til samlingen af bl.a. Erik A. Frandsen, Bodil Nielsen, Marianne Grønnow og Bjørn Nørgaard, hvilket resulterede i flere nye udstillinger til foreningens medlemmer. KPA er også snart på trapperne med et helt nyt “Vælg Selv”-tilbud, hvor medlemmerne kan sammensætte deres eget udvalg af værker fra vores samling.

Læs hele referatet

KPA anbefaler

KPA ANBEFALER AKTUELLE UDSTILLINGER

Der er mange gode udstillinger landet over lige nu. Vi vil derfor gerne slå et slag for aktuelle udstillinger – primært med kunstnere, som er repræsenteret i KPAs samling.
  • Copenhagen Photo Festival i København (2.-12. juni)
  • Art Week i København og Aarhus (9.-19. juni)
  • Cathrine Raben DavidsenGrafik”, Kastrupgårdsamlingen (indtil 6. juni)
  • Gudrun HasleDet vi skaber – Hasle & Heerup”, Heerup Museum (indtil 12. juni)
  • Afgang 2022, Det Fynske Kunstakademi (indtil 23. juni)
  • Malene Landgreen “Goodness Gracious!”, Gl. Holtegaard (8. april – 3. juli)
  • Niels Nedergaard “Fotografier fra Cairo”, Davids Samling (indtil 4. september)
  • Poul Gernes & Per Kirkeby, “Gernes x Kirkeby“, Kunsten Museum of Modern Art (indtil 18. september)
  • Kirsten Justesen, m.fl.Kvinder i opbrud”, Arken (indtil 14. august)
  • Erik A. Frandsen Giottos metode”, Trapholt (indtil 20. november)
Rigtig god fornøjelse!

PRESSE: Nyt samarbejde styrker unge kunstnere

juni 15, 2026
Niels Heering, Tanya Lindkvist, Rasmus Nilausen og Ulla Rønberg foran maleriet 'Table of Contents ii' (2025)_Tilhører Kunst På Arbejde_Foto_Story Lab

JOBOPSLAG: KUNST- OG UDSTILLINGSTEKNIKER

juni 5, 2026
Kunst- og udstillingstekniker til Kunst På Arbejde

DEBAT: Kunsten bør ikke kun være kulturpolitik

juni 3, 2026
Tanya Lindkvist foran værk af Søren Ankarfeldt - foto Sisse Langfeldt