Case: Kunst i bevægelse – Polestar

Når samtidskunst flytter ind i elbilers showroom

Medlem: Polestar

Opgave: Præsentation af udstillingen ÅRGANG 2025 med værker af nyuddannede kunstnere fra landets tre førende kunstakademier

Fokus: Sammenkobling af samtidskunst og erhvervsliv i utraditionelle rammer

Kort fortalt

Kunst På Arbejde og Polestar Danmark har indgået et samarbejde om projektet “Kunst i bevægelse”, hvor flere af Polestars Spaces forvandles til midlertidige udstillingsrum for samtidskunst.

Med udstillingen ÅRGANG 2025 får publikum mulighed for at opleve værker af en ny generation af kunstnere fra landets kunstakademier i utraditionelle omgivelser, hvor kunst, mobilitet og design mødes. Samarbejdet bygger på et fælles ønske om at skabe nye perspektiver gennem stærke alliancer mellem kunst- og erhvervsliv.

ÅRGANG 2025 er doneret af Trine og Gunnar Kjems til Kunst På Arbejde, og er blevet vist i København, Aalborg og Aarhus i samarbejde med Polestar, Dansk Industri og BARC Scandinavia.

Udfordring

  • At bringe samtidskunst ud til nye publikummer
  • At skabe nye møder mellem kunst, erhvervsliv og design
  • At give unge kunstnere en platform uden for de traditionelle kunstinstitutioner

Vi har ikke berøringsangst, når det handler om at blande kunst og erhvervsliv. Fremtidens løsninger ligger i mødet mellem forskellighed – og i modet til at tage det første skridt.

— Henrik Bang, adm. direktør, Polestar Danmark

 

 

Kunst kan ikke løse verdens problemer, men skæve alliancer kan.

— Tanya Lindkvist, direktør, Kunst På Arbejde

Åbning af Årgang 2025 hos Polestar i Vallensbæk

Løsning

Kunst På Arbejde har udviklet et cirkulerende udstillingsformat, hvor samtidskunst præsenteres i Polestars Spaces rundt i landet.

  • Udstillingen ÅRGANG 2025 med værker af nyuddannede kunstnere fra landets kunstakademier
  • Transformation af Polestars Spaces til midlertidige kunstzoner
  • Events og netværk, der skaber dialog mellem kunst og erhvervsliv
  • Samtalekort, der inviterer besøgende til refleksion og nye perspektiver

Polestar x Kunst På Arbejde ÅRGANG 2025-udstilling i Vallensbæk - Foto Daniel Rasmussen

Implementering

  • Kunstnerne er udvalgt gennem et Open Call, hvor de nyuddannede kunstnere fra landets tre kunstakademier har haft mulighed for at ansøge om deltagelse. Kunst På Arbejde har facilliteret denne proces og en jury har udvalgt værkerne.
  • ÅRGANG 2025-udstillingen går på tur, og vises i flere af Polestars Spaces i Danmark: København, Aalborg og Aarhus
  • Undervejs ledsages udstillingerne af events og samtaleformater, hvor kunstværkerne fungerer som afsæt for dialog om arbejdsliv, innovation og samarbejde på tværs af brancher.

Polestar x Kunst På Arbejde åbning af ÅRGANG 2025-udstilling i Vallensbæk - Foto Daniel Rasmussen

Resultat

  • Samtidskunst præsenteret for nye publikummer i utraditionelle rammer
  • En udviklingsplatform for den næste generation af danske kunstnere
  • Stærke alliancer og nye samtaler mellem kunst, design, mobilitet og erhvervsliv

Perspektiv

Samarbejdet mellem Kunst På Arbejde og Polestar viser, hvordan nye partnerskaber på tværs af brancher kan åbne for nye måder at opleve kunst på, og skabe forbindelse mellem kultur, innovation og erhverv. Samtidig sætter det fokus på, hvordan kunsten aktivt kan bruges som et ledelsestrategisk værktøj for virksomheder.

Projektet “Kunst i bevægelse” er et eksempel på, hvordan kunst kan bringes ud i nye rammer og møde mennesker dér, hvor de er – også midt i et showroom for fremtidens mobilitet.

Læs interview i Kulturmonitor

Læs debatindlæg i Avisen Danmark