Case: Kunst i Børsen – Dansk Erhverv
Kunstens rolle i genopførelsen af Danmarks første fredede bygning
Medlem: Dansk Erhverv
Opgave: Kunstrådgivning – bygningsintegreret kunst, historisk kunstsamling, skiftende samtidskunstudstillinger samt offentligt kunstprogram
Fokus: Sammenkobling af kunst, erhvervsliv og historisk byggeri
Kort fortalt
Kunst På Arbejde er kunstrådgiver for Dansk Erhverv i forbindelse med genopførelsen af Børsen. Målet er at integrere kunst som en aktiv del af både bygningens identitet og erhvervslivets udvikling frem mod 2029.
Udfordring
- Bevare 400 års handelshistorie
- Skabe relevans for nutidens erhvervsliv
- Gøre kunst til en strategisk ressource – ikke kun udsmykning
“Kunst er dynamisk og levende, ligesom Børsen og Dansk Erhverv er det. Samtidig kan kunsten være et værktøj for erhvervslivet til at skabe et inspirerende arbejdsmiljø, fremme trivsel og understøtte kreativitet og innovation. På den baggrund er jeg meget glad for, at vi har indgået en aftale med Kunst På Arbejde om kunstnerisk rådgivning.”
— Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv
Løsning
Vi har udviklet en samlet kunststrategi, der kombinerer historie og samtid:
- Bygningsintegreret samtidskunst
- Dialog mellem historiske værker og nye kunstnere
- Skiftende udstillinger med aktuelle temaer
- Offentligt formidlingsprogram
- Formidling af P.S. Krøyers ikoniske maleri ’Fra Københavns Børs’, som sendes på Danmarksturné 2026–2029.

Implementering
Kunstindsatsen er allerede i gang:
- Skiftende udstillinger hos Dansk Erhverv i Tietgens Hus
- Udlån af kunstværker fra Kunst På Arbejde i den bevarede del af Børsen
- Planlægning af kunstindsatsen den del af Børsen, som skal genopføres
Udvikles i samarbejde med Dansk Erhverv, Praksis Arkitekter, VMB Arkitekter og Slots- og Kulturstyrelsen.

Resultat
- Kunst som integreret del af Børsens fremtidige identitet
- Styrket kobling mellem kunst, erhverv og samfund
- Kunsten som et ledelsesstrategisk værktøj, der styrker organisation og udviklingen af et moderne arbejdsliv.
- Et inspirerende miljø, der understøtter trivsel, motivation og dialog på tværs.
Perspektiv
Når Børsen genåbner i 2029, vil kunsten være en aktiv drivkraft for dialog, fællesskab og udvikling i dansk erhvervsliv.



