God sommer! // Mød Silas Inoue // Referat af Generalforsamlingen // KPA anbefaler

Dato

juni 29, 2023

RIGTIG GOD SOMMER!

Det har været et virkelig spændende første halvår af 2023 hos os i KPA, hvor fokus især har været på at udvælge, indkøbe og klargøre 8 helt nye Special Edition-udstillinger, som nu alle er klar til udlån. Der er allerede flere arbejdspladser, som har lagt billet ind på dem til efteråret, men der er plads til flere. Så er du på en arbejdsplads, hvor medarbejderne godt kunne bruge ny inspiration i hverdagen, må du endelig kontakte os.

Vi glæder os allerede til efteråret, hvor vi afholder en række KPA Conversations i forbindelse med vores Special Edition-udstillinger. Her vil KPA’s direktør Marie Louise Helveg Bøgh sætte en aktuel kunstner stævne på en arbejdsplads og åbne de udstillede værker op for de fremmødte. Mere derom følger efter sommerferien.

I midten af august inviterer KPA alle årets afgangselever fra de tre kunstakademier i København, Odense og Aarhus til et Open Call, hvor de nyuddannede kunstnere kan byde ind med værker til foreningens nye ÅRGANG 2023-udstilling.

Sidst men ikke mindst kommer efteråret til at stå på omkuratering af udvalgte udstillinger, hvor nye konstellationer af gamle kendinge og nyere værker fra samlingen vil trække nye perspektiver frem. Det arbejde glæder vi os til at dele med vores medlemmer, så snart de nye udstillinger er klar til at cirkulere.

Rigtig god sommer fra hele KPA-holdet!

Se alle Special Edition-udstillingerne

MØD SILAS INOUE

I forbindelse med erhvervelsen af alle værkerne i Special Edition-udstillingerne har KPA været på besøg hos flere af kunstnerne i deres atelierer og interviewet dem om deres kunstneriske praksis og de værker, som nu indgår i KPA’s samling. I dette interview møder vi kunstneren Silas Inoue, der fortæller om sit værk ‘SymbyoSynth‘ i udstillingen ‘Drømmebilleder‘ – se med her.

Dansk Industri

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN

Kunst På Arbejdes årlige generalforsamling blev afholdt mandag 15. maj i Industriens Hus. Formanden Lisbeth Heyde fremlagde sin beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år, som har været præget af virkelig høj aktivitet.

Beretningen fokuserede især på de nye udviklingstiltag i 2022 og omfattede derudover til- og afgang af medlemmer, donationer, kunstkøb, nye udstillinger og spændende perspektiver for udviklingen i 2023. Læs referatet

KPA anbefaler aktuelle udstillinger
KPA ANBEFALER AKTUELLE UDSTILLINGER
Hvis du trænger til en kunstpause i løbet af sommeren, er der mange gode udstillinger landet over lige nu. Vi slår et slag for aktuelle udstillinger i museer og kunsthaller – primært med kunstnere, som er repræsenteret i KPAs samling.
  • Esben Weile Kjær, m.fl. Kunsten på Roskilde Festival (24. juni-1. juli)
  • Kristian Devantier, Morten Schelde, m.fl. “Farveaffekt“, Kunstbygningen Vrå (indtil 23. juli)
  • Marie Rud RosenzweigKipple” GL STRAND (indtil 6. august)
  • Trine Søndergaard Blind Side“, Umbrella West Coast Exhibitions, Nørre Nebel (indtil 12. august)
  • Jesper Christiansen, “Jesper Christiansen“, Ordrupgaard (indtil 3. september)
  • Silas Inoue, m.fl. Forbundet: Kunst.Natur.Sorø“, Sorø Kunstmuseum (indtil 24. september)
  • Camilla Berner, m.fl.Flora Italica“, Thorvaldsens Museum (indtil 24. september)
  • Frodo MikkelsenDødedans“, Vendsyssel Kunstmuseum (indtil 1. oktober)
  • Michael KviumThe Noise of Silence“, Oluf Høst Museet (indtil 21. oktober)
  • Cathrine Raben Davidsen “Orakel”, Rudolph Tegners Museum (indtil 22. oktober)
  • Camilla BernerDet jeg aldrig før har set“, Willumsens Museum (indtil 22. oktober)
  • Malene Landgreen Flow of Change“, Trapholt (indtil 19. november)
  • Astrid Kruse JensenTraces of resonance“, Odsherreds Kunstmuseum (indtil 21. december)
  • Butterfly!” Arkens samling kurateret af Esben Weile Kjær (indtil 31. december).

PRESSE: Kunst På Arbejde er udpeget som rådgiver for kunstindsatsen i Børsen

november 3, 2025
Styregruppen Børsen Dansk Erhverv 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde og Polestar satser på kunst i bevægelse

september 18, 2025
Kunst i bevægelse - Kunst På Arbejde og Polestar - Foto Daniel Rasmussen

PRESSE: Nyt samarbejde om kunst og barsel

september 3, 2025
Kunst på Barsen besøger Wilson Saplana Gallery