De fleste virksomheder indretter sig, mere eller mindre bevidst, med en eller anden form for kunst eller dekoration. Alle har dog typisk et ønske om at gøre virksomheden præsentabel for gæster og medarbejdere.
De fleste organisationer er skarpe på at formulere visioner og værdigrundlag, som ofte også ”pryder” væggene i virksomheden. Her er man meget bevidst om de signaler, man sender. Knap så bevidste er virksomheder desværre om de signaler, de sender gennem den øvrige indretning og udsmykning af virksomheden, herunder de signaler kunsten sender.
”Når kunder spørger til den lidt mystiske amatøragtige kunst, vi har hængende, så bliver jeg lidt flov, og ved ikke helt, hvad jeg skal svare”
Kunst er kommunikation, og kunsten på væggen er ligesom alle andre artefakter i organisationen med til at kommunikere om virksomhedens identitet. Dette på både godt og ondt, og derfor er der fornuft i at have en formuleret strategi for udsmykning, som man har det med så mange andre forhold i en virksomhed.
Initiativer vedrørende kunst anerkendes og værdsættes af langt de fleste medarbejdere – muligvis også mere, end ledelsen tror. Derfor er det også ærgerligt, at medarbejdere oftest er usikre på både hensigten fra ledelsens side såvel som praktik omkring, hvem der er ansvarlig for kunsten, og hvad der er af muligheder for at få kunst på eget kontor m.m. Der er ofte en positiv interesse for det initiativ, ledelsen har taget, men det bliver ikke sat i spil i organisationen, fordi der mangler synliggørelse. Som med alle andre initiativer så gælder det også for kunsten, at der skal kommunikeres for at få det fulde udbytte.
