Foreningen Kunst På Arbejde (KPA) er inde i en spændende udvikling og har derfor brug for en dygtig administrativ medarbejder med erfaring indenfor bogholderi.
Som administrationsmedarbejder vil du indgå i vores drifts- og udviklingsteam med direktøren og de øvrige medarbejdere om foreningens udviklingsmuligheder og -potentialer.
Administrationsmedarbejderens opgaver fordeler sig over følgende områder:
- Daglig bogholderi og fakturering
- Dialog med controller
- Som administrationsmedarbejder vil du indgå i vores drifts- og udviklingsteam med direktøren
- Assistere med forefaldende opgaver inden for administration og logistik
- Kommunikation med foreningens medlemmer
- Vedligehold af database (Excel) og medlemskartotek (Podio)
- Koordinere med udstillingsteknikere vedr. kørsler og brug af biler
- Bidrage til aktivt salg og opsøgning af nye medlemmer
- Bidrage med input til forbedringer og udvikling af foreningen, særligt på den administrative og driftsmæssige side
Desuden forventes det, at medarbejderen deltager i møder, herunder personalemøder og møder i forbindelse med udbygning af medlemskreds og andre aktiviteter, der promoverer og synliggør KPA.
Om dig
Du går glad på arbejde og har et godt humør og gå-på-mod. Du er god til at organisere og lidt af en talknuser. Du er struktureret, omhyggelig og har sans for detaljer. Du er selvstændig, serviceminded og har minimum 3 års erfaring med bogføring. Du trives i et uformelt miljø med højt til loftet og kreative kolleger. Vi er et lille team på 7 medarbejdere, der alle brænder for kunsten og håber, at du deler denne passion, men det er ikke en forudsætning.
Ansøgningsfrist
Vi forbeholder os mulighed for løbende at invitere til ansættelsessamtaler, så send din ansøgning samt cv snarest muligt og senest søndag den 23. april til post@kunst-paa-arbejde.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Marie Louise Helveg Bøgh på tlf. 33135601.
Arbejdstiden er 18 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer. Gerne med ansættelse snarest muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Kunst På Arbejde
Kunst På Arbejde (KPA) er en non-profit kunstforening, der udlåner og formidler skiftende kunstudstillinger til arbejdspladser over hele landet med værker fra 1950’erne til i dag. Foreningen blev grundlagt i 1954 af bl.a. Louisianas grundlægger Knud W. Jensen.
Formålet var dengang som nu at bringe kunsten tæt på danskerne ved at vise udstillinger af høj kvalitet på deres arbejdspladser. Det gælder kort sagt om at dele kunsten med hinanden og styrke trivslen, idérigdommen og diversiteten i arbejdslivet. KPA’s samling er i dag én af Danmarks største private samlinger af nutidskunst.