KPA CONVERSATIONS 2022

Dato

maj 18, 2022

Vi har netop modtaget støtte fra Augustinus Fonden til at afholde en ny række KPA CONVERSATIONS i 2022, som vi glæder os virkelig meget til.

KPA formidler altid kunsten der, hvor mennesker opholder sig allermest – på deres arbejdspladser. Det er også tilfældet med KPA CONVERSATIONS, der er et formidlingsforum, hvor KPA stiller skarpt på en aktuel kunstner, som er repræsenteret i vores store samling. Kunstneren deltager i en samtale om sin praksis med vores direktør Marie Louise Helveg Bøgh på en arbejdsplads et sted i Danmark, hvor medarbejderne og alle andre er velkomne til at møde op.

Selve konceptet startede i 2020, hvor KPA satte kunstneren Claus Carstensen stævne på Statens Værksteder i København. I 2021 mødtes vi med Mie Mørkeberg i Nævnenes Hus i Viborg.

I 2022 er der planlagt fire KPA CONVERSATIONS takket være støtten fra Augustinus Fonden.

PROGRAM

  • onsdag 24. august kl. 16-17:30: Mød Kristian Devantier & Isabel Berglund i Dansk Arbejdsgiverforening, Vester Voldgade 113, 1552 København V.
  • torsdag 22. september kl. 15-16:30: Mød Emily Gernild i Indenrigs- og Boligministeriet, Stormgade 2-6, 1470 København K.
  • onsdag 5. oktober kl. 17-18:30: Mød Nicolai Howalt på Københavns Professionshøjskole, Campus Frederiksberg, Nyelandsvej 27, 2000 Frederiksberg.
  • onsdag 16. november kl. 15-16:30: Mød Erik A. Frandsen på Københavns Professionshøjskole, Campus Nordsjælland, Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød.

Tilmelding

Alle er meget velkommen til KPA CONVERSATIONS. Der er gratis adgang, men det kræver dog, at du tilmelder dig ved at skrive til Eva på: eh@kunst-paa-arbejde.dk.

 

Augustinus_Fonden

PRESSE: Nyt samarbejde styrker unge kunstnere

juni 15, 2026
Niels Heering, Tanya Lindkvist, Rasmus Nilausen og Ulla Rønberg foran maleriet 'Table of Contents ii' (2025)_Tilhører Kunst På Arbejde_Foto_Story Lab

JOBOPSLAG: KUNST- OG UDSTILLINGSTEKNIKER

juni 5, 2026
Kunst- og udstillingstekniker til Kunst På Arbejde

DEBAT: Kunsten bør ikke kun være kulturpolitik

juni 3, 2026
Tanya Lindkvist foran værk af Søren Ankarfeldt - foto Sisse Langfeldt