Kunst på arbejdspladsen er ikke bare imagepleje eller adspredelse for gæster. Også medarbejderne får noget ud af det, når plakater, malerier og skulpturer får plads.
Det er kun et fåtal, der lader væggene være tomme hjemme i deres bolig. Plakater, fotografier, tryk eller malerier skaber som regel variation på de store flader, for det hygger, bidrager med farver og er som regel mere spændende at se på end en ensfarvet væg. Og det er ikke kun en effekt, som vi gerne vil have derhjemme.
Flertallet af os er glade for at have andet end hvide vægge og kalendere at kigge på, når vi møder op på arbejdet. Det viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 lavede i 2014. Her svarede 60 procent, at det havde positiv betydning for dem, at der var udsmykning på deres arbejdsplads. 34 procent mente, at det hverken havde positiv eller negativ betydning, og kun én procent mente, at udsmykningen var noget negativt.
Der er ikke noget underligt i, at udsmykning er populær. Kunst virker nemlig både på krop og hjerne, forklarer Mette M. Thomsen. Hun er arbejdspsykolog og leder af Foreningen Kunst På Arbejde, der sørger for løbende udstillinger af kunst af museumskvalitet på cirka 100 forskellige arbejdspladser rundt omkring i Danmark. Der findes undersøgelser, som viser, at når vi kigger på kunst, sænkes vores puls, og vores belønningscenter i hjernen stimuleres. Det vækker nogle følelser af glæde, behag og tilfredshed. Mennesker har udsmykket sig selv og deres omgivelser siden hulemalerierne, så måske er det bare noget grundlæggende menneskeligt, at vi finder behag ved det ligesom ved chokolade, sex eller vin, siger hun.
KUNST STILLER SPØRGSMÅL.
Den afføder nye ideer til, hvordan vi kan forme vores fremtid. Den inspirerer mennesker, åbner nye perspektiver og gør dem på den måde i stand til at acceptere usædvanlige og innovative løsninger. Sådan lyder det lidt højstemt på Deutsche Banks hjemmeside. Den tyske bank er den private virksomhed i verden, som har den største kunstsamling, der blandt andet vises frem i bankens afdelinger rundt om i verden. Flere end 60.000 værker gemmer den på, og i banken er man altså ikke i tvivl om, at kunst har en positiv effekt på både kunder og medarbejderne, som i øvrigt kan lære mere om de enkelte værker ved hjælp af en app.
Der er også flere studier, der tyder på, at kunsten ikke bare gør noget godt for medarbejdernes velbefindende, men også får dem til at arbejde mere effektivt. Tidligere i år citerede den engelske avis The Guardian for eksempel forskeren Dr. Craig Knight fra Universitetet i Exeter. Han har gennem flere år forsket i arbejdsmiljøets psykologi, blandt andet med forsøg hvor man har anbragt folk i forskellige former for kontormiljøer og bedt dem om at udføre en times arbejde. Resultaterne viste, at de, der sad i et rum med grønne planter og kunst, arbejdede 15 procent hurtigere end dem, som sad i omgivelser, der kun var indrettet med det allermest nødvendige. Og hvis de selv fik lov til at arrangere kunst og planter, blev de 15 procent fordoblet.
Derfor har den engelske forsker ikke meget tilovers for sparsom indretning uden distraktioner, som bare lægger op til, at man kaster sig over arbejdsopgaverne uden for mange forstyrrelser, der kan fange øjet eller fantasien. Hvis man beriger et rum, bliver folk gladere og arbejder bedre. En god måde at gøre det på er at bruge kunst, fortalte han og understregede i øvrigt, at ”kunst” ikke betød plakater med opmuntrende slogans i stil med: ”Hvad end problemet er, så vær en del af løsningen”. De havde nemlig ingen virkning. Og kunsten har også en anden effekt, påpeger Mette M. Thomsen. Ikke mindst, hvis den af og til bliver skiftet ud eller hængt op på nye måder. Den kan simpelthen fungere som en isbryder mellem kolleger, der måske arbejder med vidt forskellige ting og ikke nødvendigvis har et fagligt fællesskab.
Nogle gange kan vi lide kunsten, andre gange kan vi ikke. Vi får noget at snakke om og kan komme tættere på hinanden. Apropos det med at kunne lide kunsten eller ej: Når arbejdspladser i første omgang får kunst ud, er der en tendens til, at de ofte gerne vil have noget, der er forholdsvis lettilgængeligt og i glade farver, fortæller Mette M. Thomsen. Men jo mere kunst, man bliver eksponeret for, jo mere vænner hjernen sig til det, og jo mere komplekse og avancerede kunstformer kan den håndtere. Den ser lidt flere nuancer. Og det, vi oplever i praksis, er, at når vi er kommet med kunst i et halvt til et helt år, kan folk godt håndtere noget, som ikke er lige til at fordøje. Meget kunst kræver jo noget af os. Der er dog også motiver, som ikke nødvendigvis er et hit.
En del virksomheder, der har kontakt med udlandet og dermed også kunder og samarbejdspartnere med et andet syn på blufærdighed end danskere, vil gerne undgå billeder med nøgenhed, men ellers er det ikke nødvendigvis et krav, at kunsten byder på motiver, som man umiddelbart forbinder med noget positivt, eller som er lige så neutrale som typiske kontormøbler.
Reaktionen kan faktisk variere meget fra arbejdsplads til arbejdsplads, siger Mette M. Thomsen og fortæller om nogle fotografier, der viste forskellige dødsboer og var en del af en udstilling, som blev vist på en jysk virksomhed. Da billederne skulle skiftes, var nogle af dem allerede taget ned. De syntes, at det var så dystert og trist og gav dårlige associationer. Udstillingen skulle videre til en lignende virksomhed 10 kilometer væk, og der var ikke lige mulighed for at køre til København og hente noget nyt. Ham, der havde hentet billederne og skulle hænge dem op igen, tænkte: ”Åh nej”, men han kunne ikke gøre noget. Og så skete der det, at mens han var ved at hænge dem op, så begyndte folk at grine, lave fis og ballade og sige til hinanden, at: ”Ha ha, sådan ser der også ud hjemme hos dig”. Folk reagerer alt efter, hvilke briller de ser det med, og det kan stadig komme bag på mig, hvor forskelligt det er.
Selvom kunst har positive effekter, havner det måske nemt på listen over alt det, som er rart at have, men ikke strengt nødvendigt. Da finanskrisen ramte i 2008, var der mange, som skrottede kunsten. Det er noget af det første, der ryger, siger Mette M. Thomsen og peger på, at det også kan have en signalværdi. Oven på en fyringsrunde vil der måske være nogle, som kan have svært ved at forstå, at man skal have kunst, hvis man kunne have beholdt en kollega. Men der er også nogle, som tænker, at man i virkeligheden kan spare sig til mere krise. At man er nødt til at leve og få det, som kunst og kultur eller noget andet kan give os. Selvfølgelig er der nogle, som bare ikke har et valg, men hvis der er en lille pulje penge, er nogle ret bevidste om, at man kan bruge den til noget positivt.
Af Benedikte Ballund
kultur@nordjyske.dk