Vores direktør Marie Louise Helveg Bøgh gæstede “Kulturen på P1” den 4. maj kl. 14:30, hvor hun blev interviewet af Tore Leifer og Karen Secher. Det blev til en spændende snak om Kunst På Arbejdes virke – om mulighederne for at få god kunst ud på de danske arbejdspladser og hvilken betydning kunsten har i vores hverdag på jobbet.
De kom også omkring Kunst På Arbejdes historie og fremtidige planer – hvordan det hele startede i 1954, da Louisianas grundlægger Knud W. Jensen og Den Kongelige Porcelænsfabriks direktør Christian Christensen stiftede vores forening sammen med Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation (tidligere LO) og Akademirådet.
Både dengang og i dag handler det om at udbrede kendskabet til kunsten og skabe et berigende arbejdsmiljø, hvor mennesker trives og inspireres til at tænke kreativt.
Lyt til interviewet fra den 4. maj 2021 – det tager ca. 10 min.