Kunstens betydning i arbejdslivet // Aktuelle udstillinger

Dato

september 1, 2021

Dette efterår sætter vi fokus på kunstens rolle i arbejdslivet i en række indslag på de sociale medier og her i dette nyhedsbrev. Vi har knap 70 års erfaring med at vise kunst på arbejdspladser i hele landet og ønsker grundlæggende, at kunsten gør en positiv forskel i mange menneskers hverdag.

Vi lægger ud med at deltage i Danmarks største og vigtigste HR-messe “Træfpunkt HR 2021” i Øksnehallen i København i midten af september for at udbrede kendskabet til vores forening og samtidig formidle alle de forretningsmæssige fordele, der er ved at have original kunst på arbejdspladsen.

TID & STED 

Mød os på Træfpunkt HR 2021-messen onsdag den 22. september og torsdag den 23. september 2021 kl. 9-16. Alle er velkomne til at kigge forbi. Du finder os i Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V, i stand nr. 57 tæt på den store scene. Der er gratis adgang.

Læs mere om Træfpunkt HR 2021-messen

Sophia Kalkau – fra serien “Red Suite”, fotografi, 103 x 144 cm, 2007.

Fokus: Original kunst styrker trivslen

Gennem de seneste 10-15 år er der lavet en lang række internationale forskningsstudier om kunstens betydning i arbejdslivet. Her har det bl.a. vist sig, at kunsten kan bidrage til øget trivsel, dannelse og større motivation, men også til en bedre kundeservice og en positiv bundlinje.

Det skyldes ikke mindst, at kunsten kan styrke båndet mellem medarbejderne og forholdet til virksomhedens kunder, da kunst åbner op for nye samtaler og giver ny inspiration i hverdagen. Når man eksponeres for kunst på arbejdet, bliver man generelt mere åben for andre synspunkter og dermed også mere samarbejdsvillig.

Arbejdspladser, der viser original kunst af høj kvalitet, vil også ofte blive opfattet som mere progressive og vil over for omverdenen signalere en mangfoldig og innovativ virksomhedskultur, der både tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere.

Læs mere om de mange fordele ved kunst på arbejdet

Aktuelle udstillinger

Der er virkelig mange udstillinger at vælge imellem dette efterår på landets kunstmuseer, kunsthaller og gallerier. Vi vil gerne anbefale udstillinger med nogle af de kunstnere, som er repræsenteret i vores samling.

  • Tal R “Alene hjemme”, Ordrupgaard (indtil 19. september)
  • Ulrik Møller “Happy Together”, Faaborg Museum (indtil 19. september)
  • Anette Harboe Flensburg “Træerne findes”, Nivaagaard Malerisamling (indtil 26. september)
  • Nicolai Howalt, m.fl. “Art of Sport”, Copenhagen Contemporary (indtil 24. oktober)
  • Trine Søndergaard, Nicolai Howalt og Astrid Kruse Jensen, m.fl. “I virkeligheden – Fotografisk Center 25 år”, Fotografisk Center i København (indtil 24. oktober)
  • Mie Mørkeberg “Kryptomania” på Trapholt i Kolding (indtil 21. november)
  • Kirsten Justesen, m.fl. “Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet”, SMK (indtil 21. november)
  • Michael Kvium på Horsens Kunstmuseum (indtil 30. januar 2022)
Rigtig god fornøjelse!

PRESSE: Kunst På Arbejde er udpeget som rådgiver for kunstindsatsen i Børsen

november 3, 2025
Styregruppen Børsen Dansk Erhverv 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde og Polestar satser på kunst i bevægelse

september 18, 2025
Kunst i bevægelse - Kunst På Arbejde og Polestar - Foto Daniel Rasmussen

PRESSE: Nyt samarbejde om kunst og barsel

september 3, 2025
Kunst på Barsen besøger Wilson Saplana Gallery