Anne Marie Ploug, Medalje #2 (Orange), 2007, Træsnit, hver 67 x 57 cm. Værket er med i Special Edition-Udstillingen “Sport”.
Anne Marie Ploug (f. 1966) tog afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 1995 og arbejder med maleri, grafik og collage. Hun er en alsidig kunstner, der mestrer såvel de store som de små formater og spænder over en bred farvepalet. I mange af hendes værker fokuserer hun på dobbelthed – enten i form af ord med flere betydninger eller motiver og materialer, der gengives i en vekselvirkning mellem for- og bagside.