Esben Weile Kjær “Hyper” (2022), 10,5×8,5cm, polaroid fotografi. Værket er med i udstillingen ÅRGANG 2022.
Esben Weile Kjær (f. 1992) bidrager med tre polaroid-fotografier, der er taget under kunstnerens HYPER-performance på Museum Tinguely i Basel i 2022. Han arbejder på tværs af flere medier og trækker især på popkulturens æstetik, nostalgi og historie i sine performative værker. HYPER foregår i et syntetisk univers med elementer fra forlystelsesparker og modeshows. Det er en kunstig natur, hvor alt er HYPER! Her udspiller der sig en kamp mellem de optrædende og nogle kæmpestore kødædende sølvblomster. Hvem vil spise hvem? Kan alt fordøjes over tid?