Jakob Sjøberg ”Parts of Pavement (2)” (2022) 39x27cm, relief af stentøj, smeltet glas og mixed media. Værket er med i udstillingen ÅRGANG 2022.
Jakob Sjøberg (f. 1989) tager i sine to keramiske relieffer udgangspunkt i byens rum. Her finder han genstande fra gaden – glas, grus, ølkapsler, vejskilte m.m. og integrerer dem som kompositoriske elementer i de keramiske værker. Han er især optaget af keramikovnens evne til at sammensmelte byens efterladenskaber med det keramiske materiale, hvilket munder ud i en række abstrakte værker med spor fra det urbane liv.