Meret Oppenheim

Skindforet tekop og teske, rød er lavet af Meret Oppenheim og er 76b x 55h – Værket er med i udstillingen Amerikansk Grafik II

Skindforet tekop og teske, grøn er lavet af Meret Oppenheim og er 76b x 55h – Værket er med i udstillingen Amerikansk Grafik II.

Den tysk-schweiziske kunstner Meret Oppenheim (1913-85) arbejdede livet igennem med både skulpturer, malerier, tryk og tegninger samt fantasifulde smykke- og møbeldesign.

Oppenheim flyttede i 1932 fra Berlin til Paris, hvor hun fik sit gennembrud som et af de få markante kvindelige medlemmer af den surrealistiske kreds omkring André Breton. Hun blev hurtigt både muse og model for flere surrealistiske kunstnere, heriblandt fotografen Man Ray, men skabte også sin egen skelsættende kunst!

I centrum for Oppenheims karriere står hendes surrealistiske assemblage skulpturer. Hun er især kendt for sin pelsovertrukne tekop, “Frokost i pels” (1936, Museum of Modern Art, New York), som hun senere anvendte også i sin grafiske produktion.

Det ikoniske værk levede i høj grad op til surrealismens idéer om sætte fantasien fri i et opgør med samfundets normer. Ved at betrække en tekop, underkop og teske med pels fra en kinesisk gazelle og udstille dem som kunst, inviterede hun beskueren til at opleve virkeligheden og hverdagen i et nyt lys.

En stor del af Oppenheims metode er inspireret af den schweiziske psykiater C.G. Jung, som hun selv var patient hos. På Jungs opfordring nedskrev hun bl.a. sine drømme, og lod elementer fra deres ukontrollerede univers træde frem i sine værker som en portal mellem den indre og ydre virkelighed.

I 1930’erne forlod Oppenheim Paris og gennemlevede en længere krise, men senere generobrede hun kunstscenen med fornyet kraft og energi. I 60’erne, hvor kunstscenen var mere åben for det eksperimenterende, blev hun hyldet som en af avantgardekunstens vigtigste, kvindelige skikkelser.

Hendes årelange arbejde med emner som natur og kultur, mand og kvinde, drøm og virkelighed samt køn og magt var med til at udfordre den traditionelle opfattelse af, hvad kunst kunne være og hvad en kvinde kunne udrette som kunstner.