Mette Høyen Andersen, Efter arbejde, 2022, Væveskulptur i uld, bomuld, hør, stålbordben, aluminium, mål: 90 x 70 x70 cm. Værket er med i Special Edition-udstillingen “Arbejde”.
Mette Høyen Andersen (f. 1958) er uddannet cand.com. fra RUC og har studeret kunsthistorie og filmvidenskab på Københavns Universitet. Som billedkunstner arbejder hun på tværs af en række forskellige materialer og medier fra vævede og broderede billedtæpper, tegning og tekst til video, objekt og skulptur. Centralt i kunstnerens praksis er i det hele taget en optagethed af materialer og mønstre og en samtidig interesse for forbindelser og forskydninger i forholdet mellem sproglige og materialemæssige betydninger.