Peter Bonnén
Djibouti farver – Peter Bonnén – 2014 – 4872F
Djibouti farver – Peter Bonnén – 2014 – 4873F
Djibouti farver – Peter Bonnén – 2014 – 4874F
Den danske kunstner Peter Bonnén (f. 1945) blev i 1960’erne kendt som én af de eksperimenterende kunstnere på Eks-skolen sammen med blandt andre Bjørn Nørgaard og Per Kirkeby. Her lærte han at arbejde processuelt og uortodokst samt at gøre brug af mange forskellige medier. Ud over kunstneriske objekter spillede også happenings en vigtig rolle, bl.a. såede Bonnén en kornmark på 150 kvadratmeter på Nikolaj Plads (1975).
Peter Bonnén har været en aktiv del af dansk kunstliv siden sin udstillingsdebut i 1962, men er dog primært kendt for sine minimalistiske skulpturer. Tilbage i 1965 gav hans værk “Skulptur i seks dele” anledning til rindalismen, da lagerforvalteren Peter Rindal kaldte Bonnéns abstrakte kunst for uforståelig og latterlig, efter at skulpturen var blevet erhvervet af Statens Kunstfond. Således kom Peter Bonnén tidligt på alles læber, og han fik efterfølgende betydningsfulde bestillingsopgaver i det offentlige rum.
Bonnéns skulpturer er ofte karakteriseret ved et stærkt forenklet formsprog, der placerer værkerne i forlængelse af konceptkunst og minimalisme. De mest karakteristiske kan beskrives som monumentale, geometriske figurer og flader, der forholder sig til hinanden som størrelser, der oprindeligt var en helhed, men nu er blevet forrykket i flere dele. De er rå, stærke og fysiske værker, som primært handler om form og stoflighed. Alligevel kan beskueren altid fornemme og fantasere sig vej ind i skulpturen.
Bonnén er en eksperimenterende kunstner, som også arbejder med konceptuelt fotografi, f.eks. i de poetiske serier ‘Stolebilleder’ fra Ægypten (2004) og “Djiboutis Farver” (2014), hvor husfacader fra det lille afrikanske land Djibouti sitrer af grafisk styrke, skæve linjer og stærke farver.
Fra 1973 har Peter Bonnén ledet Kunst På Arbejde. Han har igennem tiden modtaget adskillige hædersbevisninger, bl.a. Eckersberg Medaljen (1989). Hans værker er repræsenteret på en lang række museer, bl.a. Statens Museum for Kunst, Horsens Museum, Malmø Museum og Sorø Kunstmuseum.
Djibouti farver – Peter Bonnén – 2014 – 4875F
Djibouti farver – Peter Bonnén – 2014 – 4876F
Peter Bonnén – Djiboutis farver – 2014 – 4877F
Flotte anmeldelser
Det er med stolthed, at vi løfter sløret for vores nyeste udstilling til samlingen. Den er nemlig begået af vores helt egen Peter Bonnén. Anmelderne skriver :
“Peter Bonnén har fundet en ny side af sig selv og en god vinkel”, skriver Magasinet Kunst.
Udstillingen kan frem til midten af april 2017 ses på Davids Samling. Derefter kan medlemmer af Foreningen Kunst På Arbejde låne denne og mange andre af foreningens flotte udstillinger. Det er en udstilling fuld af farver, og den vil med sikkerhed vække glæde, hvor den udstilles.
Magasinet Kunst skriver:
“Peter Bonnén begyndte som maler, men var, ifølge ham selv, ikke så god til farver. På udstillingen opleves klart en sansende, rejsende kunstners frie leg i en beskæftigelse eller med drømmen om de farver, som er så svære at sætte på et lærred”.
“På denne udstilling sætter Peter Bonnén, på en ny måde, både farve-og linjepermutationer i spil, hvor hovedmotiverne er de stærke pastelfarver….”
Byg fra Nicolaj Plads – Peter Bonnén – 2037B
Byg fra Nicolaj Plads er lavet af Peter Bonnén og er 116b x 88h – Værket er med i udstillingen Den indre og den ydre natur
Ægyptiske stole – Peter Bonnén – 4633F
Ægyptiske stole er lavet af Peter Bonnén og er 83b x 123h – Værket er med i udstillingen Virkelige historier fra hverdagen
Byg fra Nicolaj Plads – Peter Bonnén – 2035B
Byg fra Nicolaj Plads er lavet af Peter Bonnén og er 116b x 88h – Værket er med i udstillingen Den indre og den ydre natur
Ægyptiske stole – Peter Bonnén – 4634F
Ægyptiske stole er lavet af Peter Bonnén og er 123b x 83h – Værket er med i udstillingen Virkelige historier fra hverdagen
Byg fra Nicolaj Plads – Peter Bonnén – 2036B
Byg fra Nicolaj Plads er lavet af Peter Bonnén og er 116b x 88h – Værket er med i udstillingen Den indre og den ydre natur
Ægyptiske stole – Peter Bonnén – 4631F
Ægyptiske stole er lavet af Peter Bonnén og er 83b x 123h – Værket er med i udstillingen Virkelige historier fra hverdagen