Peter Voss Knude “Forelsket” (2022), tørpastel på 180g papir, 76 x 56 cm. Værket er med på Special Edition-udstillingen “Arkitektur og rum”.
Peter Voss Knude (f. 1987) er uddannet fra Goldsmiths University of London i kunst og kunsthistorie i 2012. Han er både billedkunstner og musiker og forener gerne de to spor i sin praksis. Hans kunstneriske projekter er bundet sammen af en grundlæggende interesse for intime mellemmenneskelige relationer og en optagethed af, hvordan de helt inderste følelser er definerende for den enkeltes væren i verden. Voss Knude har deltaget i udstillinger både herhjemme og i udlandet og er også blevet udvalgt til offentlige udsmykninger i Danmark.