Sia Hurtigkarl Degel, World Cup Rugs #2 (A fight for the championship, not for human survival), 2022, 100% uld, mål 200 x 143 cm. Billedtæppet er med i udstillingen “Sport”.
Sia Hurtigkarl Degel (f. 1992) er uddannet designer Det Kongelige Danske Akademi for arkitektur, design og konservering i 2021 og arbejder primært med tekstiler, objekter, møbler og installationer. Hun var aktuel med udstillingen ’Guest Workers’ på Designmuseum Danmark i vinteren 2022-23, hvor hun viste sine ’World Cup Rugs’ (2022), der sætter fokus på den umenneskelige behandling af gæstearbejdere verden over, bl.a. i forbindelse med forberedelserne til VM i fodbold i Qatar i 2022.