“Top suite” er udført af Sophia Kalkau i 2007 og måler 144 x 103 cm. Er med i udstillingen “Formidabel fotokunst”.
Sophia Kalkau
Sophia Kalkau – Top suite – 4694F
“Top suite” er udført af Sophia Kalkau i 2007 og måler 144 x 103 cm. Er med i udstillingen “Formidabel fotokunst”.
Sophia Kalkau – Red suite – 4693F
“Red suite” er udført af Sophia Kalkau i 2007 og måler 103 x 144 cm. Er med i udstillingen “Formidabel fotokunst”.
Sophia Kalkau – Red suite – 4692F
Red suite er udført af Sophia Kalkau i 2007 og måler 103 x 144 cm. Er med i udstillingen “Formidabel fotokunst”
Sophia Kalkau (f. 1960) er uddannet billedhugger fra Det Kgl. Danske Kunstakademi og cand. phil. i kunstteori. Hun arbejder i spændingsfeltet mellem skulptur, installation og fotografi, og har siden midten af 1990’erne markeret sig med sine på én gang formfuldendte og poetiske værker.
Kalkaus skulpturelle univers er præget af et enkelt formsprog, der aktiverer både sanser, forstand og fantasi. Via klassiske geometriske former som f.eks. en kugle, en kegle eller en ellipse forener hun det genkendelige med det ubestemmelige. De monumentale former hviler nok i sig selv, men de skaber også en strøm af associationer hos den enkelte beskuer, som er personlig og uforudsigelig.
For Kalkau handler kunst i høj grad om erkendelse og forvandlinger, og det at flytte materiale fra et stofområde til et andet. Hun går i dialog med hele den skulpturelle tradition fra de gamle ægyptere til 1960’ernes minimalisme med henblik på at skabe sanselige indgange til verden, livet og øjeblikket via kunsten.
Kalkau har også en dyb interesse for sammenhængen mellem krop og skulptur, som hun undersøger via sin egen krop. I serier som f.eks. “Red Suite” (2007) har hun brugt sig selv i skulpturelle fotos af draperede kvindefigurer. Kroppen spiller således en stor rolle i hendes undersøgelser af, hvordan vi er til i verden og erkender dens former. Ved at drapere og tilsløre selve kroppen, drager hun os i retning af det usynlige og gådefulde, mens hun stiller spørgsmålstegn ved, hvornår noget egentlig er tilstede.
Sophia Kalkau udstiller hyppigt på gallerier og museer og har modtaget adskillige hædersudmærkelser, heriblandt Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse. Senest er hun blevet tildelt Kunstkritikernes pris 2018.
Sophia Kalkau – Red suite – 4691F
“Red suite” er udført af Sophia Kalkau i 2007 og måler 103 x 144 cm. Er med i udstillingen “Formidabel fotokunst”.