Rådgivning
På baggrund af jeres ønsker og behov udarbejder vi en kunststrategi, handleplan og overblik, der f.eks. inddrager jeres skiftende udstillinger, egne værker, kunstforeninger og eventuelt køb af nye værker. En rådgivning der sikrer, at kunsten bliver en integreret del af organisationen.
Derudover tilbyder vi specialiseret rådgivning, hvor vi kobler kunst med jeres arbejde med ESG- rapportering og bæredygtighed. I samarbejde med KPMG kan vi hjælpe jer med at integrere kunst i jeres bæredygtige fortælling og dokumentation – eksempelvis som en del af den sociale dimension (S) i ESG-arbejdet.
Fernisering
Som medlem kan I få arrangeret ferniseringer i forbindelse med Kunst På Arbejdes skiftende udstillinger hos jer. En fernisering kan afholdes som et morgenmøde, et fyraftensarrangement eller noget helt tredje. Vi giver en kort introduktion til udstillingen, viser rundt og fortæller om kunstens potentialer i arbejdssammenhæng – tilpasset jeres ønsker og rammer. Interesseret i en fernisering?
Foredrag
Vi tilbyder også foredrag, der sætter fokus på kunstens rolle i arbejdslivet. Foredragene kan afholdes hos jer eller i vores galleri på Sølvgade i København og kan skræddersys til jeres behov. De varer typisk 30–90 minutter og kan indgå i eksempelvis temadage, seminarer eller fyraftensmøder.
Foredragene giver inspiration til, hvordan kunst kan styrke trivsel, motivation og innovation i jeres organisation.
Medlemsevents
Vi tilbyder inspirerende kunstoplevelser – både for ledere og medarbejdere. Som medlem inviteres I til eksklusive medlemsevents som atelierbesøg, debatter, kunstnersamtaler, ferniseringer, museumsrundvisninger og meget mere.
Cirkulering af egen kunstsamling
Har I allerede en kunstsamling i virksomheden? Hos Kunst På Arbejde tilbyder vi professionel rådgivning og hjælp til at bringe jeres eksisterende kunst i spil – fx ved at cirkulere værkerne internt i jeres organisation og skabe nye visuelle oplevelser i hverdagen.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne. Som medlem får I desuden rabat på rådgivningen.
Kunst & Barsel
Kunst På Arbejde og Kunst På Barsel lancerer et helt nyt tilbud til virksomheder, der styrker trivsel, tilknytning og fællesskab under barsel.
Kunst som gave
Vi tilbyder virksomheder muligheden for at give originale kunstværker som personlige gaver. Det kan være afskedsgaver, julegaver, fødselsdagsgaver, jubilæumsgaver eller barselsgaver – altid udvalgt med omtanke for både modtager og virksomhedens profil.