Når kunsten skaber kultur på Hansenberg

Dato

december 13, 2024

Erhvervsskolerne spiller en afgørende rolle for fremtidens arbejdsmarked. Her uddannes bl.a. elektrikere, smede, mekanikere, kokke, tjenere, frisører, anlægsgartnere, dyrepassere, landmænd, tandteknikere, webudviklere, mediegrafikere og mange flere. Alle sammen erhverv vi som samfund er dybt afhængige af.  

En af landets erhvervsskoler – Hansenberg – er medlem af Kunst På Arbejde. Og det er ikke så overraskende, for de har en visionær direktør – Morten Kaj Hansen, der tror på kunst og kultur som løftestang, når skolens kultur og fællesskab skal styrkes. 

KPA var for nyligt på besøg og blev vist rundt af Morten Kaj Hansen. Og det var virkelig inspirerende! Ikke blot at se de toptjekkede værksteder og faciliter, men også at se hvordan kunsten understøtter kreativiteten og kulturen på skolen.

Lige nu kan man på skolen se tre udstillinger – bl.a. på smedegangen, hvor de studerende møder udstillingen ”Frihed, Lighed og Hiphop” med værker af billedkunstner Kristoffer Ørum. 

KPA var så begejstret for kunstens tilstedeværelse her på Hansenberg, at vi siden besøget har indgået et samarbejde med Galleri Specta og kunstneren Anders Bonnesen om at deponere værket ’Møblement’ (2021) i Hansenbergs aula. Det er et kombineret kunstværk og siddemøbel udformet som sprogtegnet ’&’. Værket er oprindeligt lavet til udstillingen ’Watch Your Language’.

Se hele Kristoffer Ørums udstilling

PRESSE: Nyt samarbejde styrker unge kunstnere

juni 15, 2026
Niels Heering, Tanya Lindkvist, Rasmus Nilausen og Ulla Rønberg foran maleriet 'Table of Contents ii' (2025)_Tilhører Kunst På Arbejde_Foto_Story Lab

JOBOPSLAG: KUNST- OG UDSTILLINGSTEKNIKER

juni 5, 2026
Kunst- og udstillingstekniker til Kunst På Arbejde

DEBAT: Kunsten bør ikke kun være kulturpolitik

juni 3, 2026
Tanya Lindkvist foran værk af Søren Ankarfeldt - foto Sisse Langfeldt