Philip Pullman er engelsk bestseller forfatter til flere børnebøger. Han mener, at det virker som om, nogle mennesker oplever en stærk iboende indre længsel efter kulturelle oplevelser, mens andre går tilfredse gennem tilværelsen uden kunst, litteratur og musik.
Han mener, at den ene “type” er karakteriseret ved, at de nærmest knapt ville opdage det, hvis man med et trylleslag fjernede alt kunst og kultur fra den ene dag til den anden. Lidt humoristisk skriver han, at de er de gode mennesker og gode samfundsborgere.
Den anden type beskriver han, nærmest poetisk, ved at disse, på et tidspunkt i deres liv, hører eller ser noget kunstnerisk, som overvælder dem, faktisk ganske overraskende. Ofte til gråd, fordi den iboende “kunstneriske dna” vækkes til live. Indtil den “vækkes” eller finder sin “genstand”, kan denne type opleve en udefinerbar længsel eller uforløsthed.
Hvis Philip Pullman har ret i sin antagelse, og det er der meget, der tyder på, så er det vigtigt at tilbyde alle børn og unge kulturelle opleveser. Og det giver god mening, hvorfor det er stærkt meningsfuldt for nogen og uden betydning for andre.
Jeg tror, at vi alle har mødt begge “typer”.
