NYHED: Åndelig oprustning, studio visit & nye samtaler

Dato

marts 17, 2025

Kunsten har aldrig været vigtigere – der er i den grad brug for åndelig oprustning! KPA’s direktør sætter fokus på netop dette tema i et debatindlæg i Kulturmonitor. Kunst er ikke en luksus, men en nødvendighed i en tid, der kalder på refleksion, empati og nye måder at være i verden på.

Vi glæder os derfor til at invitere til et berigende atelierbesøg hos billedkunstneren Emily Gernild og er samtidig i fuld gang med at starte nye samtaler om kunsten blandt vores medlemmer, hvor vi i øjeblikket tester nogle nye samtalekort. Derudover anbefaler vi aktuelle udstillinger over hele landet med kunstnere, der er repræsenteret i KPA’s samling.

Udvalgte værker af Emily Gernild i KPA's samling

EMILY GERNILD STUDIO VISIT

Kom med til et eksklusivt atelierbesøg hos billedkunstner Emily Gernild i Søborg torsdag 10. april kl. 17-18:30. Her viser kunstnerenrundt og indgår i en samtale med KPA’s direktør, Tanya Lindkvist, om sin kunstneriske praksis. 
 
Emily Gernild (f. 1985) er en af samtidens mest efterspurgte kunstnere. Hun tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi i 2016 og har siden udstillet i både ind- og udland. Hendes værker er repræsenteret i flere museer og private samlinger – herunder Kunst På Arbejde. 
 
Gernild har taget stilleben-genren til sig og gjort den til sin helt egen. Hun maler ofte opstillinger af blomster og frugter i miljøer, som tidligere var forbeholdt kvinder, og gengiver dem med fornyet kraft og flere betydningslag.
 
Da der er et begrænset antal pladser, beder vi om tilmelding senest den 2. april.
Du tilmelder dig ved at skrive til os på post@kunst-paa-arbejde.dk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende aften!

Debatindlæg i Kulturmonitor ved Tanya Lindkvist fra Kunst På Arbejde

ÅNDELIG OPRUSTNING I EN KRISETID

Kan vi tillade os at prioritere kunsten, når kriserne står i kø? Bør vi ikke først løse de akutte problemer, der presser sig på? Og hvorfor overhovedet tale om kunstens rolle i en krisetid?

Trump, told, krig, territoriale konflikter, klimakrise, mental sundhedskrise og sikkerhedsmæssige trusler … I denne kontekst kan kunsten synes fjern – som noget, vi ikke har tid til. Men netop i tider som disse er kunsten vigtigere end nogensinde.

For vi har brug for den. Som mennesker og som samfund har vi behov for håb, åndelighed og samarbejde. Kunsten skaber et nødvendigt rum for refleksion, fordybelse og dialog – en mulighed for at forstå os selv og hinanden på nye måder. Den åbner for nuancer og nye perspektiver, som vi ikke finder andre steder.KPA’s direktør, Tanya Lindkvist, dykker ned i dette emne i sit seneste debatindlæg i Kulturmonitor.

Læs mere

KPA besøger Københavns Professionshøjskole Campus Carlsberg 2025

NYE SAMTALER OM KUNSTEN

Hos KPA er vi meget optaget af at starte nye samtaler med udgangspunkt i kunsten. Vi var for nylig på besøg hos Københavns Professionshøjskole (KP) for at teste nogle nye samtalekort, som vi lancerer i løbet af 2025 med støtte fra Augustinus Fonden og William Demant Fonden
 
Her ses KPA’s direktør Tanya Lindkvist i samtale med Ulla Baarts fra KP foran KPA’s aktuelle udstilling ’Popmalerier’ på Campus Carlsberg. KP har et virkelig inspirerende studiemiljø med sanselige kunstinstallationer i fællesarealerne. Vi er så heldige at vise vores skiftende udstillinger i flere af deres afdelinger på Sjælland, hvor fremtidens fysioterapeuter, jordemødre, pædagoger, sygeplejersker, lærere og socialrådgivere uddannes.

De nye samtalekort opsættes på designede tavler hos alle vores medlemmer og vil samtidig være tilgængelige på vores hjemmeside med vejledning i brugen af dem i løbet af 2025.

Kunst På Arbejde anbefaler aktuelle udstillinger

KPA ANBEFALER AKTUELLE UDSTILLINGER

Tænger du til frisk luft og fordybelse i foråret, anbefaler vi aktuelle udstillinger i hele landet. Udstillingerne er primært med kunstnere, der er repræsenteret med værker i KPA’s egen kunstsamling.

  • ‘Jytte Høy – Words found more added’ – Kunsthallen Møstings (indtil 30. marts)
  • ‘Michael Kvium – Knudepunkt´ – Kunsten i Aalborg (indtil 21. april)
  • ‘Lene Adler Petersen – Rummet og tingene’ – Den Sorte Diamant (indtil 11. maj)
  • ‘Kunstnerkolonien i Hornbæk’ – Nivaagaards Malerisamling (indtil 15. juni)
  • ‘Nål & Tråd – Håndarbejde i kunsten’ – Sorø Kunstmuseum (indtil 27. juli)
  • ‘Feel me’ – Trapholt i Kolding (indtil 10. august)

Kreditering: Billederne i dette nyhedsbrev krediteres Davy Denke, Sisse Langfeldt og Kunst På Arbejde.

Brug kunsten som samtalestarter

november 13, 2025
KPA's samtalekort 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde er udpeget som rådgiver for kunstindsatsen i Børsen

november 3, 2025
Styregruppen Børsen Dansk Erhverv 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde og Polestar satser på kunst i bevægelse

september 18, 2025
Kunst i bevægelse - Kunst På Arbejde og Polestar - Foto Daniel Rasmussen