NYHED: Forår & kunstmøder – events i maj og to nye medlemmer

Dato

april 15, 2024

Så er det blevet forår og der er kunst på programmet. Kom med til to nye events: En spændende TALKom ‘Kunstens betydning på arbejdspladsen’ og et ÅBENT HUS under ART MATTER FESTIVAL i København sidst i maj. Derudover har KPAs medlemmer været på tur til KASTRUPGÅRDSAMLINGENSnye udstilling KOLOSSAL – GRAFIK I STORE FORMATER, hvor museets leder Mette Sandhoff Mansa viste rundt. Sidst men ikke mindst byder vi velkommen til to nye medlemmer – KULTURENS ANALYSEINSTITUT og DIGITALISERINGSSTYRELSEN.

Kunst På Arbejde_Talk hos DA om kunstens betydning på arbejdspladsen

EVENTS I MAJ
KPA + ART MATTER FESTIVAL

Kunst På Arbejde deltager for første gang i ART MATTER FESTIVAL i København og vi glæder os til at bidrage med et ÅBENT HUS hos os i Sølvgade fredag 24. maj kl. 16-19 og en TALK om ‘Kunstens betydning på arbejdspladsen’ i Dansk Arbejdsgiverforening fredag 31. maj kl. 14-15.

Er du interesseret i kunstens potentiale på arbejdspladsen? Så kom med til vores TALK, hvor vi zoomer ind på spørgsmålet om, hvordan kunst påvirker samarbejdsklima, mentalt helbred, arbejdsprocesser, innovationskraft og kreativitet.

Her kan du møde Tanya Lindkvist, direktør for Kunst På Arbejde, Mikkel Bogh, professor og centerleder for Practiced-based Art Studies (PASS) ved Københavns Universitet og Michael Solgaard kulturredaktør fra Dagbladet Børsen.

Alle er meget velkommen til begge events, hvor der er gratis adgang. Af hensyn til planlægningen, skal du tilmelde dig TALK’en i Dansk Arbejdsgiverforening via mail til post@kunst-paa-arbejde.dk.

TALK’en er støttet af Dansk Arbejdsgiverforening, Københavns Universitet, Dagbladet Børsen og Art Matter Festival.

LÆS OM ALLE EVENTS

KPA åbent hus i Sølvgade 2024
KPA besøger Kastrupgård i 2024

EKSKLUSIVT MEDLEMSEVENT
KOLOSSAL KUNST PÅ KASTRUPGÅRD

Mange tak til alle de medlemmer, der deltog i vores eksklusive omvisning i udstillingen KOLOSSAL på Kastrupgård. Vi havde den store fornøjelse at blive vist rundt af museets leder Mette Sandhoff Mansa, der introducerede os til det smukke sted, de flotte værker og den moderne grafiks enorme spændvidde.  

Vi fik en inspirerende indføring i det hele og så kolossale grafiske værker af bl.a. Lars Nørgård, Ruth Campau, Malene Landgreen, John Kørner, Emily Gernild, Nina Maria Kleivan, Viktoria Wendel Skousen, Per Kirkeby og Tacita Dean.

Mange af udstillingens kunstnere er repræsenteret i KPA’ samling, hvilket er grunden til, at vi satte vores medlemmer stævne netop her.

KPA besøger Kastrupgårds udstilling Kolossal 2024
Nyt medlem hos KPA - Kulturens Analyseinstitut - værk af Valerie Collart

VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER
Kulturens Analyseinstitut og Digitaliseringsstyrelsen

Vi glæder os over, at der løbende kommer nye medlemmer til Kunst På Arbejde. Derfor skal der lyde et hjerteligt velkommen til Kulturens Analyseinstitut i Roskilde og Digitaliseringsstyrelsen, som netop har fået opsat deres første udstillinger fra os.

Kulturens Analyseinstitut nyder i øjeblikket godt af Special Edition-udstillingen ‘Tekstiler og stofligheder’ med værker af Valerie Collart, Birgitte Boesgaard, Vibeke Rohland, Ane Henriksen, Maiken Bent, Jytte Høy og Jesper Dyrehauge. Fælles for dem er arbejdet med tekstil som en naturlig del og forlængelse af deres respektive kunstneriske praksisser.

Digitaliseringsstyrelsen har fået den helt nye ÅRGANG 2023-udstilling med værker af en række nyuddannede kunstnere fra de tre danske kunstakademier. Nedenfor ses værket “Grow Digga” (2023) af Gro Pechüle, der dokumenterer et identitetstyveri på kunstnerens egne onlineprofiler. I værket ses stills fra nogle af de videoklip, som hackeren postede under kunstnerens profilnavn.

Nyt medlem hos KPA - Digitaliseringsstyrelsen - værk af Gro Pechüle

PRESSE: Kunst På Arbejde er udpeget som rådgiver for kunstindsatsen i Børsen

november 3, 2025
Styregruppen Børsen Dansk Erhverv 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde og Polestar satser på kunst i bevægelse

september 18, 2025
Kunst i bevægelse - Kunst På Arbejde og Polestar - Foto Daniel Rasmussen

PRESSE: Nyt samarbejde om kunst og barsel

september 3, 2025
Kunst på Barsen besøger Wilson Saplana Gallery