TO NYE SPECIAL EDITION-UDSTILLINGER
Det er altid en stor glæde at præsentere nye værker i KPA’s samling. Foreningen præsenterede de første fire Special Edition-udstillinger midt i april og er nu klar til at præsentere de to næste i rækken “Drømmebilleder” og “Arkitektur og rum”.
I udstillingen “Drømmebilleder” har vi samlet forskellige udtryk, der tematiserer eller tager afsæt i noget af det, der hører den private sfære til. Det er konkrete afbildninger af folk, der sover, eller billedkunstneriske udtryk for det, der kan foregå i den indre verden; forestillinger og ting man visualiserer, når man sover eller drømmer sig væk.
I den anden udstilling “Arkitektur og rum” viser vi værker, der på meget forskellig vis leger med det sansede og perspektivisk skildrede rum. Vi har her at gøre med værker, der via sammensætningen af materialer, overraskende perspektiver og skalaforskydninger bryder velkendte rum og rumligheder op. Værkerne præsenterer i stedet følelsesmæssige og brudte rum og tilbyder på den måde nye steder, som ens tanker og blik kan bevæge sig rundt i.
KPA byder disse nye kunstnere hjertelig velkommen i samlingen: David Risley, Kjartan Søderberg, Silas Inoue, Søren Ankarfeldt, Lars Worm, Mads Hilbert, Maria Wæhrens, Julie Boserup, Peter Voss Knude, Anna Skov Hassing, Jytte Høy, Louise Langgaard, Michael Mørk og Tilda Lundbohm.
Special Edition er finansieret af Kulturministeriets Udlodningsmidler og Augustinus Fonden.
Er du interesseret i at få én af disse udstillinger ud på din arbejdsplads, er du meget velkommen til at kontakte os.
MØD KUNSTNERNE
I forbindelse med erhvervelsen af alle værkerne i Special Edition-udstillingerne har KPA været på besøg hos flere af kunstnerne i deres atelierer og interviewet dem om deres kunstneriske praksis og de værker, som nu indgår i KPA’s samling. I det første interview møder vi kunstneren Anne-Sofie Overgaard, der fortæller om sit vævede værk i udstillingen “Landskaber” – se med her.
- Afgang 2023 / Det Jyske Kunstakademi i Aarhus (24.-29. maj)
- Art Week i København (1.-10. juni)
- Afgang 2023 / Det Fynske Kunstakademi: Reasonable Doubt (indtil 22. juni)
- Marie Rud Rosenzweig “Kipple” GL STRAND (indtil 6. august)
- Jesper Christiansen, “Jesper Christiansen“, Ordrupgaard (indtil 3. september)
- Michael Kvium “The Noise of Silence”, Oluf Høst Museet (indtil 21. oktober)
- Cathrine Raben Davidsen “Orakel”, Rudolph Tegners Museum (indtil 22. oktober)
- Camilla Berner “Det jeg aldrig før har set“, Willumsens Museum (indtil 22. oktober)
- Malene Landgreen “Flow of Change“, Trapholt (indtil 19. november)
- “Butterfly!” Arkens samling kurateret af Esben Weile Kjær (indtil 31. december).
- Astrid Kruse Jensen “Traces of resonance“, Odsherreds Kunstmuseum (indtil 21. december