PRESSE: Det er ikke nok med frugtkurv og kaffeordning. Medarbejderne vil også have malerier

Dato

oktober 25, 2024

Tak til Kristeligt Dagblad for at zoome ind på kunstens betydning på arbejdspladsen i en større artikel (12.10.24). Her er Kunst På Arbejdes direktør Tanya Lindkvist citeret for at sige at: “frugtkurv og kaffeordning ikke længere er nok og vi må indtænke kreativiteten som en del af vores arbejdsmiljø”. For ja, tiden er kommet til at arbejde strategisk med kunstens betydning i arbejdssammenhæng på tværs af siloer og afdelingen til gavn for hele virksomheden.

Citater fra artiklen:

Foreningen har eksisteret i 70 år, men i øjeblikket oplever de en stigende interesse, siger direktør Tanya Lindkvist. “Vi ser en bevægelse fra, at kunst er noget, der er hyggeligt og sjovt til at tage det mere seriøst og forstå, at det spiller en rolle for vores arbejdspladser og bør tænkes strategisk ind.”

Tanya Lindkvist kobler b.la. den stigende interesse med den høje beskæftigelse og den tendens, der er til mistrivsel i arbejdslivet. 

“Vi ser flere generationer, som stiller andre og nye krav til det at gå på arbejde. Det er ikke længere nok med en frugtkurv og en god kaffeordning. Kunst på arbejdspladsen sender et signal om, at man giver noget ekstra og kerer sig om sine medarbejdere,” siger hun

Og der er mange gode grunde til at prioritere kunst på arbejdspladsen, hvis man spørger direktøren. Kunsten kan både bidrage til trivsel eller samvær, og den giver mulighed for at medarbejderne kan have samtaler om et fælles tredje.

“Jeg plejer at sige, at kunst er en sanseligt mellemrum, hvor man ikke behøver være højeffektiv, men bare gerne må være. Kunsten skal ikke nødvendigvis noget, men kan give os et tiltrængt mellemrum, hvor vi kan ånde ind og ud i løbet af en travl hverdag,” siger Tanya Lindkvist.

Hun tror også på, at kunst kan fremme innovation og kreativitet.

“Det er en del af kunstens DNA at forestille sig det, vi endnu ikke kender. Den idérigdom, som kunsten kan invitere til, kan være med til at styrke kompetencer som kreativitet og innovation. Når vi eksponeres for kunst på arbejdet, bringer vi mere reflektion ind i samtalen med kollegaerne og bliver inspireret til nye perspektiver og synspunkter,” siger hun

“Mange af de arbejdspladser, som har kunst på væggen, bliver anset som mere progressive end arbejdspladser, der ikke har. Nogle bruger det rekrutteringsstrategisk til at signalere, at de har nogle tilbud, der går udover det sædvanlige,” siger direktør Tanya Lindkvist.

Læs artiklen her

Brug kunsten som samtalestarter

november 13, 2025
KPA's samtalekort 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde er udpeget som rådgiver for kunstindsatsen i Børsen

november 3, 2025
Styregruppen Børsen Dansk Erhverv 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde og Polestar satser på kunst i bevægelse

september 18, 2025
Kunst i bevægelse - Kunst På Arbejde og Polestar - Foto Daniel Rasmussen