PRESSE: Interview i Alt for Damerne
OM SKØNHED, FEMININ ENERGI OG LEDELSE
KPA’s direktør Tanya Lindkvist har givet et større interview i Alt for Damerne om skønhed, feminin energi og regenerativ ledelse.
”Hvis jeg kunne sige én ting til mine medsøstre, ville det være… stå stærkt i din feminine energi. Anerkend den som værdifuld og vigtig. Jeg har mødt alt for mange kvindelige ledere, der tror, at de for at begå sig skal handle og se ud som mænd. Det skal vi ikke. Vi skal holde fast i vores cykliske bevidsthed, intuition, åbenhed og sansning. Det er ikke et enten/eller, men både/og. Vi har brug for både de maskuline og feminine kvaliteter for at skabe en balanceret og integreret helhed på samfunds- og individplan. Et mere sanseligt, poetisk samfund med plads til mellemrum” – citat: Tanya Lindkvist.
Nogle af de mellemrum, Tanya taler om, består bl.a. i at skabe mere plads til kunsten i endnu flere menneskers hverdag på arbejdspladser over hele landet. Det mål forfølger vi dagligt i Kunst På Arbejde.
Artiklen af Sine Gerstenberg kan læses i Alt for Damerne fra fredag 12. april 2024.