PRESSE: Kom til Morgenmonitor i Politikens Boghal: Er den gængse kulturledelse gearet til tiden?

Dato

november 18, 2024

Folketeatrets direktør, Mette Wolf, vil sammen med Kunst på Arbejde-direktør Tanya Lindkvist samt konsulent og tidligere topleder Louise Sparf drøfte kulturledelsens alternative veje, når Kulturmonitor og Seismonauts talk-format igen løber af stablen.

Nye tider kalder på nye ledelsesformer i et kulturliv i konstant forandring. Og mens både klima- og trivselskrisen vokser sig større, er der brug for nye værktøjer i kulturledernes værktøjskasse. Men hvilke?

Det er afsættet for næste udgave af Morgenmonitor, Kulturmonitor og Seismonauts morgenfriske talk-format, der inden længe vender tilbage til Politikens Boghal. 

Den kommende udgave af arrangementet finder sted torsdag 21. november, og her skal der drøftes ledelse, ansvar og bæredygtighed i dagens kulturdanmark – alt sammen holdt op imod begrebet ’regenerativ ledelse’, der vinder gradvist større indpas blandt topledere i både ind- og udland.

»Regenerativ ledelse tager bæredygtighed til et nyt niveau, men har endnu ikke vundet fodfæste inden for kulturområdet. Det vil vi gerne hjælpe på vej, for det giver så meget mening for netop kultursektoren, da oplevelser rummer en enorm kraft til at transformere liv, organisationer og samfund,« siger direktør i Seismonaut Line Bjerregaard Jessen.

Et bredt spektrum af kompetencer og erfaring

Til Morgenmonitor-arrangementet kan du møde direktør på Folketeatret Mette Wolf, direktør i Kunst På Arbejde Tanya Lindkvist og konsulent og tidligere topleder Louise Sparf. Sidstnævnte er rådgiver med ledererfaring fra tech-branchen og desuden forfatter til bogen ’Lederskabet i Balance’, der handler om værdien af og behovet for nye, regenerative ledelsesformer.

»Ledelse er et tema, der hele tiden kaster nye vinkler af sig. Her på Kulturmonitor har vores dækning af kulturbranchens udfordringer og behov gang på gang vist, at de alternative og mere tidssvarende ledelsesformer bør bydes velkommen. Jeg er sikker på, at Morgenmonitor-samtalen vil kunne vende mindst en sten eller to, som trænger til det,« siger redaktør på Kulturmonitor Rasmus Faber Lundberg. 

Det er gratis at deltage, og du kan sikre dig en plads her.

Emne: Bæredygtig kulturledelse i en ny tid

Gæster: Direktør på Folketeatret Mette Wolf, direktør for Kunst På Arbejde Tanya Lindkvist og konsulent og tidligere topleder Louise Sparf.

Tid: Torsdag 21. november kl. 8.30-9.30 (dørene åbner 8.00)

Sted: Politikens Boghal, Rådhuspladsen 37, København

Artiklen er bragt i Kulturmonitor den 14. november 2024

Brug kunsten som samtalestarter

november 13, 2025
KPA's samtalekort 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde er udpeget som rådgiver for kunstindsatsen i Børsen

november 3, 2025
Styregruppen Børsen Dansk Erhverv 2025

PRESSE: Kunst På Arbejde og Polestar satser på kunst i bevægelse

september 18, 2025
Kunst i bevægelse - Kunst På Arbejde og Polestar - Foto Daniel Rasmussen