PRESSE: Kunst i krisetider
KPA’s direktør Tanya Lindkvist har skrevet et debatindlæg i Kulturmonitor den 25. februar 2025 om kunstens rolle i en krisetid.
”Det glemte punkt på kulturministerens to do-liste er relevant som aldrig før”
Timingen for etableringen af kulturens kriseråd kunne ikke være meget bedre, skriver Kunst på Arbejde-direktør Tanya Lindkvist.
Når kriserne fylder, og den ene tillidsløse historie erstatter den anden, er det oplagt at søge mod kunsten og åndeligheden.
Derfor kunne timingen heller ikke være bedre, hvad angår etableringen af kulturens kriseråd. Et råd, der – som formuleret i regeringsgrundlaget – »kan afdække og diskutere, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen«.
Vi befinder os nemlig i polykrisernes tid – en tid, hvor usikkerhed og kriser dagligt overlapper og forstærker hinanden. Trump, krig, kamp om territorier, klimakollaps, mental sundhedskrise og sikkerhedsmæssige trusler er blot nogle af de udfordringer, vi står overfor pt.
Kunsten kan i den kontekst synes langt væk og som noget, vi i disse tider ikke kan afsætte tid til. Men det er netop i tider som disse, at kunsten er vigtigere end nogensinde.
For vi har som mennesker og samfund brug for den. Vi har brug for håb, åndelighed og fællesskab, og her kan kunsten tilbyde et nødvendigt rum for refleksion, fordybelse og dialog.
Det sidste punkt på dagsordenen
Det må være på sin plads at sige, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har gjort det fremragende.
Han har sat flueben ved seks ud af regeringens syv mulige målepunkter, og han har gjort det på afsindig kort tid.
Der er blevet lyttet, forhandlet og eksekveret. Det er godt arbejde – og så er det også et potentielt momentum til at løfte den sidste indsats i form af et kriseråd møntet på kulturens potentiale.
Som sådan er timingen perfekt. Oprettelsen af et kulturens kriseråd – der blev annonceret i regeringsgrundlaget, og som Engel-Schmidt senere fortalte om til Morgenmonitor i maj 2023 – er vigtigere end nogensinde.
For i en tid præget af prepper-mentalitet og frygten for det, vi ikke kender, tilbyder kunsten en anden logik. Kunsten er en modpol til det funktionelle og instrumentelle, og hvor det meste i vores samfund er styret af en mekanistisk nødvendighed, findes kunsten ofte i krydsfeltet, i mellemrummet, i undersøgelsen og i processen.
Og netop her ligger dens værdi: Kunsten er ikke kun noget, vi nyder – den er en essentiel del af vores menneskelige eksistens, der taler til vores behov for refleksion, fordybelse og inspiration.
Tiden er inde
Kunsten skal ikke være et sidespor i den politiske debat.
Den skal integreres som en strukturel del af samfundsudviklingen og det politiske system. Kunstens betydning anerkendes allerede bredt i erhvervslivet og i vores store erhvervsorganisationer, Dansk Erhverv og Dansk Industri.
Vi ser en stigende interesse for kunstens rolle i sundhed, trivsel og innovation. Derfor er det afgørende, at politikerne følger trop og prioriterer kunsten som en central del af samfundets udvikling.
Så kære kulturminister: Tiden er inde.
Kunsten har aldrig været vigtigere. Krisernes tidsalder kalder på refleksion, empati og nye måder at være i verden på. Kunsten kan hjælpe os med at navigere i denne virkelighed – men kun hvis vi giver den, den plads, den fortjener.
Så lad os tage det næste skridt og gøre kunsten til en central del af samfundets infrastruktur. Det er ikke en luksus, men en nødvendighed.
