PRESSE: Kunst På Arbejde sætter ny retning for fremtidens arbejdsliv

Dato

august 21, 2025

Kunst På Arbejde står et nyt sted. Interessen for kunsten som strategisk kraft vokser – og vi mærker det. I mødet mellem kunst og arbejdsplads opstår refleksion, nye fællesskaber og stærkere kulturer. Flere og flere virksomheder efterspørger netop dét: kunst, der ikke blot hænger på væggen, men som lever, udfordrer og peger fremad.

Derfor deler vi nu kunsten på nye måder.

Ud over at bringe udstillinger med samtidskunst ud til arbejdspladser i hele landet, tilbyder vi i dag rådgivning og strategisk sparring – både til dem, der vil i gang med at integrere kunst i deres organisation, og til dem, der ønsker at genopdage potentialet i deres eksisterende samlinger.

Tanya Lindkvist og Kristina May samarbejder

Vi oplever en voksende nysgerrighed på kunstens rolle som samtalestarter, kulturbærer og strategisk pejlemærke. Som svar på det, har vi selv kigget indad – og transformeret vores identitet.

I dag lancerer vi stolt en ny visuel identitet og hjemmeside, der afspejler vores retning og relevans – skabt i tæt samarbejde med det visionære team hos AM Copenhagen.

“Vi oplever en voksende nysgerrighed blandt virksomheder på kunstens potentiale. Kunsten som samtalestarter, strategisk pejlemærke og kulturbærer. Med den nye identitet viser vi, hvad Kunst På Arbejde er i dag – og hvad vi kan bidrage med i fremtidens arbejdsliv.”
— Tanya Lindkvist, direktør i Kunst På Arbejde

Den nye identitet tager afsæt i vores kerne: deling. Ikke kun af værker, men af blik, betydning og bevægelse. Vi deler kunsten, så den bliver ved med at skabe værdi – både menneskeligt, kulturelt og organisatorisk.

En særlig tak til CEO Kristina May, Design Lead Britt Gundersen og Client Lead Frederikke Kvolbæk for at se os klart – og forme en identitet, der giver genklang både i samtidskunsten og på fremtidens arbejdspladser. Også en stor tak til CEO Anders Jakobik og webudvikler Asser Dueholm fra Eksakte og fotografen Sisse Langfeldt, der har taget alle de smukke billeder. Sidst men ikke mindst Eva Helsted, presse- og kommunikationsansvarlig hos Kunst På Arbejde.

Udforsk vores nye side og se, hvordan vi deler kunsten som en levende kraft i arbejdslivet.

Læs pressemeddelelsen i sin fulde længde her

Kontakt os

Tanya Lindkvist, direktør, Kunst På Arbejde
T: +45 2167 0749 / M: tl@kunst-paa-arbejde.dk

Eva Helsted, presse- og kommunikationsansvarlig, Kunst På Arbejde
T: +45 5334 9626 / M: eh@kunst-paa-arbejde.dk

PRESSE: De unges uddannelsesvalg viser, at vi undervurderer kreativitetens rolle i den teknologiske udvikling

august 3, 2026
Debatindlæg af Tanya Lindkvist i Børsen 27 juli 2026 - Unges uddannelsesvalg

PRESSE: Nyt samarbejde styrker unge kunstnere

juni 15, 2026
Niels Heering, Tanya Lindkvist, Rasmus Nilausen og Ulla Rønberg foran maleriet 'Table of Contents ii' (2025)_Tilhører Kunst På Arbejde_Foto_Story Lab

JOBOPSLAG: KUNST- OG UDSTILLINGSTEKNIKER

juni 5, 2026
Kunst- og udstillingstekniker til Kunst På Arbejde