PRESSE: Kunsten er ledernes oversete greb til mere innovation og produktivitet
Debatindlæg i Dagbladet Børsen af Tanya Lindkvist, direktør, Kunst På Arbejde (31.12.2025)
Året går på hæld, og det betyder højsæson for trivselsrapporter, evaluering af strategier og nye mål, der skal sættes for næste år i landets virksomheder.
Mål om vækst, innovation, rekruttering – der er troligt masser af ledelsesudfordringer at tage fat på. Men ét greb bliver fuldstændig overset i ledernes strategier: Kunsten.
Gennem årtusinder har kunsten været katalysator for samtaler, refleksion og nye perspektiver på samfundet. I dag ved vi også, at kunsten har en målbar effekt på menneskers mentale velbefindende. Både WHO og Sundhedsstyrelsen peger på, at kunst styrker mental sundhed, reducerer stress og øger livskvalitet. Så hvorfor bliver kunsten ikke tænkt strategisk ind i det miljø, hvor vi bruger størstedelen af vores vågne timer? På arbejdspladsen.
Forestil dig to medarbejdere, der er gået i stå i en opgave. I ren og skær overspringshandling rejser de sig hver især op og går mod kaffemaskinen. Men på vej derhen standser de, begge fanget af et nyt kunstværk. Ser de det samme? Formentlig ikke. De tolker forskelligt, deler deres – og pludselig opstår der en samtale, som vækker noget i dem. Kreativiteten. Før de ved af det, har de ikke bare fundet en løsning. De har vendt opgaven på hovedet. Måske endda skabt noget helt nyt.
Kunst øger produktiviteten
Det her scenarie lyder måske en smule fortænkt. Men forskningen peger i samme retning. Studier fra USA, Europa og Australien har dokumenteret, hvordan kunst på arbejdspladsen øger medarbejdernes produktivitet, sindsstemning og evne til at samarbejde. Netop de kompetencer, som virksomhederne efterspørger allermest lige nu.
Arbejdsmarkedet er under massiv forandring – med historisk høj beskæftigelse, benhård konkurrence om de største talenter, en europæisk konkurrenceevne under pres og nye generationer, der stiller større krav til meningsfuldhed, identitet og værdier i arbejdslivet. Det kalder på arbejdspladser, der er lige så forandringsparate, som de forventer, at medarbejderne skal være. Og på ledere, der tør tage nye værktøjer og veje til kreativitet i brug.
I erhvervslivet lever vi af innovationskraft. Det er hele forudsætningen for Danmarks vækst og konkurrenceevne i en verden i konstant bevægelse. Men innovation begynder ikke i et regneark – det begynder med adgang til fantasien. Fantasi vækker kreativitet. Kreativitet bliver til innovation. Innovation skaber læring – og læring sætter gang i nye idéer. Men hvor går medarbejderne hen for at få adgang til deres fantasi?
Alt for mange arbejdspladser er indrettet, så kreativiteten visner. Med sterile, hvide vægge, identiske hæve-sænke-borde og miljøer uden sanselighed og impulser. Det er ikke neutralt – det er hæmmende. Det blokerer for nye idéer og for evnen til at tænke anderledes og se muligheder, før andre gør det.
Et strategisk fokus
Der findes heldigvis frontløbere i dansk erhvervsliv, som mærker til den forskel, kunsten kan gøre. Smedegange, hvor samtaler blandt de unge smedlærlinge startes gennem kunstværker på væggene. Retssale, der skaber tryghed gennem kunstværker i ankomsthaller. Banker, der styrker pausekultur og refleksionstid gennem kunstudstillinger.
Men kunsten skal længere ud og gøre en forskel for langt flere virksomheder og organisationer. Den skal ikke være et sideprojekt eller en gave, der er parkeret på væggene. Den skal bruges strategisk og integreres på tværs af topledelse og afdelinger for økonomi, markedsføring, HR – hele vejen fra direktionsgangene til medarbejderne på gulvet.
Og det er nu, strategien skal lægges. Så kære leder: Lad 2026 blive året, hvor du vælger nye veje til gamle udfordringer. Tænk kunsten ind. Ikke som pynt – men som et strategisk værktøj til at booste kreativitet, trivsel og rekruttering. Din virksomheds innovationskraft afhænger af det.
