• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer
Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

  • FORSIDE
  • UDSTILLINGER
  • VÆLG SELV
  • KUNSTNERE
  • BLIV MEDLEM
    • PRISER
  • OM KPA
    • HISTORIE & ORGANISATION
    • KONTAKT
    • GALLERI FRA MEDLEMMER
    • ARTIKLER
    • VEDTÆGTER
    • REFERATER FRA GENERALFORSAMLINGER
  • DET SKER

Referat af generalforsamling den 26. maj 2021

Deltagere: Lisbeth Heyde, Gunnar Kjems, Torben Nielsen, Tommy Petersen, Kirsten Degel, Hannah Toticki Anbert, Povl-Christian Jensen, John Westhausen, Marie Louise Helveg Bøgh (referent) 

Afbud: Frederik J. Preisler.   


Formanden bød velkommen

Generalforsamlingen valgte Povl-Christian Jensen som dirigent.  

Dirigenten gennemgik formalia vedrørende generalforsamlingen. Foruden at opfylde de generelle betingelser konstaterede dirigenten, at idet der er fremsat forslag om ændring af vedtægterne, gælder særlige betingelser for generalforsamlingens beslutningsdygtighed, og gennemgik efterfølgende disse. Dirigenten erklærede generalforsamlingen er lovlig og lovligt indvarslet.
 

Ad. 1.) Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år 

Formanden fremlagde beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. Beretningen omfattede blandt andet en redegørelse for til- og afgang af medlemmer og fokuserede på de vigtige udviklingstiltag, som er blevet gennemført i 2020.  

Formanden konstaterede, at selvom COVID-19 har præget 2020 og betydet ændrede forhold for mange af medlemmerne, så kan vi se tilbage på et år, hvor meget er lykkedes. Foreningen har udviklet nye mere fleksible medlemstilbud og ny kontingentstruktur, som trådte i kraft i januar 2021. Formidlingen fik også et stort løft i 2020 med indførelsen af de offentlige samtaler KPA Conversations og af app’en Vizgu, som gør det nemt for den enkelte medarbejder at få adgang til viden om kunsten.   

2020 bød desuden på et direktørskifte, idet Anna Krogh blev tilbudt og takkede ja til jobbet som direktør på Sorø Kunstmuseum, og fratrådte sin stilling i KPA med udgangen af oktober. Efter en intens rekrutteringsproces med et stærkt felt af profiler ansatte bestyrelsen Marie Louise Helveg Bøgh, som tiltrådte d. 1. december. 

Formanden pegede desuden på, at bestyrelsen fik tre nye medlemmer i 2020, hvilket betyder at foreningens tre særlige stiftende medlemmer – DA, FH og Akademiraadet – nu alle igen er repræsenterede i bestyrelsen, ligesom Louisiana også har fået en repræsentant. De nye bestyrelsesmedlemmer tæller flere kunstfaglige kræfter, og det har ført til nedsættelsen at et samlingsudvalg, som bistår direktøren i det faglige arbejde med samlingen.    

Covid-19 gav også udfordringer for Kunst På Arbejde, idet en række udstillinger befandt sig på lukkede arbejdspladser, og dermed betød færre ledige udstillinger. Udstillingsteknikere har løst det gennem godt samarbejde og fornem logistik. Eftervirkningerne af pandemien oplever vi nu i 2021 i form af udmeldinger.  Pandemien gav samtidig mulighed for fokus, hvilket har ført til udviklingen af en strategi for samlingen, som bl.a. fastsætter hvilke dele af samlingen, vi skal bevare og hvilke vi kan udskille samt fokus for fremtidige erhvervelser. Vi skal bevare vores ikoniske signaturværker, som er en del af foreningens DNA. Det drejer sig om bl.a. Poul Gernes, Wilhelm Freddie, Albert Mertz, Stig Brøgger, Henry Heerup m.fl.  

Et større udskillelsesarbejde af værker fra samlingen har fundet sted i 2020, og i alt 278 værker blev sat til salg, primært værker udført før 1990. Der blev i den sammenhæng nedskrevet procedurer for salg mhp. bl.a. gennemsigtighed for området. Frasalget gav økonomi til erhvervelse af en række nye værker til samlingen, bl.a. af Mie Mørkeberg, Ulrik Møller, Malene Landgreen, Emily Gernild, Rosalina Kruse Serup og Erik A. Frandsen. 

Det omfangsrige frasalg var medvirkende årsag til, at foreningen – trods corona – økonomisk set kom godt ud af 2020, og at et budgetteret underskud i stedet blev til et overskud, og dét selvom indtægt fra udstillingsgebyrer var 235.000 kr. lavere end budgetteret. 

På personalesiden er foreningen gået ind i 2021 med udskiftninger på centrale poster. Thor Axilgaard valgte at stoppe i KPA efter 30 år på sin post og fratrådte med udgangen af marts. Det gav anledning til at gentænke organisationen, hvilket betød, at foreningen i foråret 2021 har budt velkommen til to nye medarbejdere i deltidsstillinger: Eva Helsted som kommunikations- og marketingansvarlig og Dan Mølgaard som udviklingsmedarbejder og udstillingstekniker.  

Formanden runder beretningen af med bemærkninger om, at god energi og positive takter kendetegner foreningens nye hold. Formanden takker sluttelig for ordet. 
 

Ad. 2.) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse og decharge. 

Revisor fremlagde regnskabet for det forgangne år. Bestyrelsen indstillede regnskabet til godkendelse. Generalforsamlingen godkendte regnskabet.
 

Ad. 3.) Valg af bestyrelsesmedlemmer og valg af 1 statsautoriseret revisor. 

Seks af bestyrelsens ni medlemmer var på valg. De stillede alle op til genvalg og blev valgt til bestyrelsen. Den samlede bestyrelse udgøres af:   

Kategori A
Lisbeth Heyde, Underdirektør, Chef for DI’s afdeling for Medlemsforeninger
Gunnar Kjems, Cand. Farm. HD, GK Pharma ApS
Frederik Preisler, Partner, kreativ direktør, Mensch  

Udpeget af FH (LO), Dansk Arbejdsgiverforening og Akademirådet (ikke på valg ved GF): Povl-Christian Jensen, Chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening
John Westhausen, Næstformand LO Hovedstaden, FH
Hannah Toticki Anbert, Billedkunstner, Akademiraadet 

Kategori C
Torben Nielsen, Tidl. adm. direktør, Kopenhagen Fur
Tommy Petersen, Billedkunstner
Kirsten Degel, Inspektør, Louisiana Museum of Modern Art 

Revisor
Generalforsamlingen genvalgte statsautoriserede revisor Christoffer Jensen, fra revisionsfirmaet Buus Jensen. 

 Ad 4) Behandling af forslag fra medlemmer 

Der var ingen indkomne forslag fra medlemmer.  

Ad 5) Forslag om vedtægtsændring 

Idet generalforsamlingen i henhold til vedtægterne ikke var beslutningsdygtig vedrørende vedtægtsændring grundet for få repræsenterede stemmer, besluttede generalforsamlingen i overensstemmelse med vedtægterne at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel, på hvilken det uændrede forslag, uanset antallet af fremmødte eller repræsenterede medlemmer, kan vedtages, såfremt mindst to tredjedele af disse stemmer for det stillede forslag. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes online mandag d. 14. juni kl. 12.  

Ad 6) Næste års dato og mødested 

Næste års generalforsamling afholdes onsdag den 25. maj 2022. Mødet kan holdes i Industriens Hus.  

Ad 7) Eventuelt

Dirigenten konstaterede, at der ikke var temaer til punktet eventuelt, og erklærede herefter dagsorden for udtømt.  

Skrevet i: Referater fra generalforsamlinger i Kunst På Arbejde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Bliv en del af vores nyhedsbrev og modtag nyheder og informationer om nye værker og lign.

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • YouTube

Kunstnere

Albert Mertz Andy Warhol Anna Fro Vodder Asger Mortensen Balder Olrik Bent Holstein Bjørn Nørgaard Bjørn T. Hansen Claus Carstensen Erró Frans Jacobi Frithioff Johansen Henry Heerup Hotel Pro Forma Jan W. Morthenson Jens Axel Beck Jens Birkemose Jens Thegler Jim Dine Karel Appel Kaspar Bonnén Kenn André Stilling Kirsten Dehlholm Lars Nørgård Lise Malinovsky Mie Mørkeberg Morten Buch Ole Sporring Per Arnoldi Per Kirkeby Peter Bonde Peter Bonnén Peter Carlsen Peter Hentze Peter Holst Henckel Peter Nyborg Pierre Alechinsky Poul Gernes Preben Franck Stelvig Richard Mortensen Seppo Mattinen Stig Brøgger Sven Dalsgaard Tom Krøjer Wiliam Skotte Olsen
Sølvgade 4, 1307 København K - Tlf.: 3313 5601 - Email: post@kunst-paa-arbejde.dk