Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Popmalerier

Popmalerier

Danske Stig Brøgger (1941-2021) skrev i slutningen af 1960erne dansk kunsthistorie med sine stiliserede portrætter af bl.a stilikoner som Brigitte Bardot. Andy Warhol fik her sit danske modsvar i en seriel række af hexagon-billeder, der alle var udført på tidens populære masonit-plader, malet med cykellak

En del af popkunstens bestræbelser gik, ifølge de mange teoretiske overbygninger på sagen, ud på at afpersonalisere kunstnerens arbejde. Det drejede sig bl.a. om at berøve værket ophavsmandens personlige udtryk såvel som alle udtryk for hans personlige fornemmelser og erfaringer. Alt er ligevægtigt. ”Der er ikke noget, der er underdanigt i forhold til noget andet”, sagde den amerikanske kunstner Robert Rauchenberg.

Dette førte til, at flere kunstnere hentede deres emner og motiver fra massemediernes verden for derved at undgå at komme til at skabe noget personligt. Vi kender Andy Warhols trivielle Marilyn Monroe portrætter, som, trods en arrogant ligefremhed der grænser til det intetsigende, fremkaldte et kølvand af variationer. Herhjemme kender vi, blandt mange andre eksempler, Stig Brøggers malerier i denne udstilling.

Den tilsyneladende hensigtsløse måde at gengive det moderne forbrugersamfunds frembringelser på, gjorde popkunsten til et omstridt fænomen i tressernes første halvdel. Kunstværkerne virkede sært umeddelsomme. Det var svært at acceptere, at her var en kunst, der hentede al sit materiale fra de moderne bymiljøer uden at afspejle så meget som en lille glød af samfundskritisk holdning.

Popkunsten og med den også Stig Brøggers serie fra 1960erne, tilfredsstillede heller ikke dem, som under en lang periode med action painting og abstrakt ekspressionisme, havde længtes efter en kunst, der var umiddelbar forståelig. De, som havde håbet på en ny naturalisme blev skuffede, fordi de ikke kunne anerkende, at en ny kunstnergenerations billede af virkeligheden blev hentet fra massekulturens karakteristiske frembringelser såsom stormagasiner, ugeblade, biler, tegneserier etc.

Ikke alene henter popkunsten sine motiver lige ud af den nærmeste virkelighed, men den fremstiller også sine værker via de mest praktiske og tidssvarende metoder. Vi kender udnyttelsen af fototeknik i forbindelse med serigrafi (Warhol m.fl.) samt forstørrelser og skabeloner. Hvorfor skulle kunstneren gøre sig den ulejlighed at lære at tegne figurer, når han på et øjeblik kan klippe en skabelon ud af et dameblad? Her synes popkunsten at ville punktere en gammel højtidelighed omkring kunsten som begreb. Og det er måske en forståelig hensigt.