Samtidskunst: Årgang 2023

Årgang 2023
Med 20 værker af 15 kunstnere viser ‘Årgang 2023’ et udsnit af de nyuddannede kunstnere, der alle tog afgang fra ét af de tre danske kunstakademier i 2023. Der er en stor bredde i deres billedkunstneriske udtryk, der tematisk kredser om alt fra mytologi, identitet og erindring over popkultur, krop og landskab til intimitet, teknologi og materialitet.

C Clement (f. 1993) er interesseret i identitetspolitiske emner og trækker på queer-modeller fra populærkulturen og kunstnerens egen privatsfære. Ayesha Ghaoul (f. 1994) henter sine motiver fra konkrete steder, men tegningerne vidner samtidig om en erindring eller fantasi om et sted snarere end en skildring af virkeligheden.

De to vævede værker af Hannah Amalie Nielsen (f. 1993) er baseret på gamle familiefotografier. Værkerne peger tilbage på konkrete minder, som kunstneren omformer til abstrakte og almengyldige fortællinger. Værkerne af Line Elkjær Frandsen (f. 1992) er lavet på skrivemaskine og skildrer bevægelserne i vandoverfladen af en å, hvor kunstneren registrerer og medierer erfaringen og erindringen af naturen. På et relief af krydsfinér har Emil Krog (f. 1995) lavet et abstrakt collagemaleri, der kommunikerer en stærk energi i det univers af symbolik, mytologi og naturfilosofi, hvorfra kunstneren henter sin inspiration.

I det store maleri ‘Pietà’ trækker Mads Hyldgaard Nielsen (f. 1997) på den klassiske kunsthistorie, hvor Pietà er en betegnelse for en fremstilling af Maria siddende i sorg med Jesu døde legeme. Her er de to erstattet af en masse kroppe, der forbindes og løsriver sig fra hinanden. Adele Marie Rannes (f. 1994) deltager med værket ’Moder og mare’, der fremstår dyrelignende og menneskelig på samme tid og virker både genkendeligt og drømmeagtigt.

Maleriet ’Rabbit’ af Mira Winding (f. 1992) forestiller en kanin og er malet med en udpræget lethed i udtrykket, der forstærkes af værkets påsatte similisten. Maleriet ‘Tingene får deres bestemte egenskaber og deres bestemte muligheder’ af Simon Ganshorn (f. 1985) er skabt ud fra en trang til at appellere til kropsligt velbehag og bidrage til at understøtte og skabe intime stemninger og rum for tanker og tilstedeværelse.

Pile og pilespidser er opsat på sirlig vis, som var det fund fra stenalderen. Men faktisk har kunstneren Josefine Boel Johannessen (f. 1990) skabt de to værker af elektronikdele fra kasserede fjernsyn. Hun får på den måde værdier fra den analoge stenalder til at blande sig med den digitale tidsalder. Sabrina Lucias (f. 1991) fotografiske værk er en digital collagebearbejdelse af flere billeder af en klassisk opstilling på et bord. Motiverne smelter ind i hinanden, så hvor det ene kommer til syne, udslettes det andet.

Rebekka Hilmer Heltoft (f. 1991) retter med sine to værker fokus mod selve rammen eller indramningen af noget: Begge rammer har håndlavede hængsler, men hvor den ene ramme indrammer en tegning, er den anden klappet sammen. Det rejser spørgsmål om, hvor meget eller hvor lidt der kræves, før noget rigtigt er noget. Er indramningen nok? I Kristina Fernos’ (f. 1997) akvarelmaleri ’ThePraying’ af to identisk udseende personer med ansigter skjult af deres hænder er skildret bagoverbøjede og “stablet” ovenpå hinanden. De fremstår uden individualitet og er snarere en uendelig, selvopofrende menneskekæde.

Repetitionen af ulven i Tobias Justs (f. 1998) todelte værk ’Nervous Crouch’ forstærker det faretruende i værket. Med søjlen som motiv i forgrunden trækker kunstneren motivisk både på den klassiske kunsthistorie og på et billedkatalog af trusselsbilleder, der hører de dagsaktuelle nyhedsmedier til.

Den daglige billedstrøm og relationen til vores virkelighedsskabelse er et emne, der optager Gro Pechüle (f. 1989). Kunstnerens fotoprintværk dokumenterer et identitetstyveri og hack, der fandt sted på kunstnerens onlineprofiler og viser stills fra nogle af de videoklip, som hackeren postede under kunstnerens profilnavn “Grow Digga”.

‘Årgang 2023’ er generøst doneret af kunstmæcenerne Trine og Gunnar Kjems.