Albert Mertz

Albert Mertz

En af Danmarks meget folkekære kunstnere har været en del af Kunst På Arbejde siden foreningens oprettelse i 1954. Samlingen er stor og rummer primært værker af Mertz’ figurative og folkelige stil. Men Mertz var også kubist, surrealist, provokatør, pop- og koncept-kunstner og meget andet!

De arbejder, som kan ses i denne udstilling, er hovedsagelig skabt i en periode, hvor indflydelsen fra kunstnerens tid på Akademiet i 1930’erne er åbenbar. Formen er kubistisk påvirket, bestemt af geometriske figurer og bygget op af farveflader. Billedernes titler og indhold fortæller om malerens stilling til tingene, bl.a. i “Tuborg-boogie-woogie” (1956), hvor han bruger en finurlig titel til at animere billedet. Han ser omgivelserne med barnets friske opladthed og glæder sig over den festlige hverdag, vagtparadens røde skilderhuse, karrusellen, ballonerne og legene. Han er helt på børnenes parti, deler deres eventyrglæde og låner deres øjne. Genstande og mennesker bliver nærværende og betydningsfulde i hans fortolkning. Mertz er åndsbeslægtet med Heerup. Begge møder de tilværelsen med åbne sanser og et uhøjtideligt blik. Men hvor Heerup er bred og ornamental, er Mertz kantet og lidt bizar – han har noget af troldspejlets splinter i øjenkrogene.

Albert Mertz (1920-90) debuterede som 14-årig i Henning Larsens Kunsthandel i 1934 med en række små naive landskaber fra en landsby samt en stribe selvportrætter af en ung mand med briller. Debuten fandt sted sammen med maleren Dan Sterup-Hansen, som han derefter fulgtes med på Aksel Jørgensens grafiske skole på Kunstakademiet, hvor de i øvrigt senere begge blev professorer; Dan Sterup-Hansen i 1962 og Mertz i 1979, da Wilhelm Freddies professorat blev ledigt. På det tidspunkt regnedes Mertz for en oprører og provokatør. Han hørte til avantgarden, ikke bare på billedkunstens område, men også indenfor filmen, happeningen, musikken, etc.

Tre år før Mertz blev professor (1979-1990), skrev han om sin tid som elev på Akademiet:

“Slangen i mit paradis hed: Det Kgl. Danske Kunstakademi. Lige konfirmeret kom jeg på denne imponerende kunstanstalt. Før Charlottenborgbygningens hvælvede port havde opslugt min lille spinkle skikkelse, havde jeg tumlet mig i skøn leg med farver og lærred. Nu mødte jeg kunstens alvor og højtidelighed. Jeg fik hurtigt lært kunstens jantelov: At man ikke skulle tro, man var noget. Her fik man læst og påskrevet om genierne og lærte at dukke sig ved navne som Rembrandt, Tintoretto og Tizian. Man havde troet, man gik frit og ubesværet. Her fik man at vide, at man først skulle kravle. Villigt faldt man ned på knæ. Og ved hjælp af loddesnor, målepind og tegnekul prøvede man at tegne nøgne piger, som man ikke måtte begære. Det var virkelig “Ej blot til lyst”. Man fik indprentet, at kunsten var svær. Var den let – ja, så var det ikke kunst. Så begyndte de kvalfulde spekulationer om kunst og ikke kunst!”

Som kunstner var Albert Mertz anderledes og original, ofte med en ironisk distance til de andres billeder, både gamle mestres og nutidige kollegers. Med sine bidrag af alt lige fra pointillisme, dadaisme, surrealisme og det konstruktive til konceptkunst i maleri, tegning, akvarel, gouache, collage og assemblage, var han med til at få både publikum og sine elever op på mærkerne, fordi hans billeder var et bombardement af spørgsmål, bl.a. om kunstens kommercialisering som han så som et af kunstens farlige spøgelser! Mertz har prøvet alt og i sin påtrængenhed været nærgående, når det gjaldt det forlorne kunsthysteri, herunder småborgerligheden og den uendelige tomhed, som vi oplever i den etablerede og alt for pæne kunst.

Albert Mertz er en urolig og søgende ånd. Han har ikke alene bevæget sig rundt mellem adskillige af maleriets stilarter og udtryksformer, men også udfoldet en rig virksomhed som kunstskribent og filminstruktør. Han har bl.a. lavet en af de første eksperimentalfilm herhjemme. Han er en udpræget avantgardekunstner, hvilket vil sige, at han med vågen interesse har fulgt de nyeste strømninger inden for tidens kunst og både i sit arbejde og gennem artikler forsøgt at delagtiggøre andre i tanker og idéer, som brød med vante forestillinger.