Alt andet end idyl

Alt andet end idyl

Om end man ikke skal forvente idyl og uskyld, er både byen og hjemmet blevet fremherskende temaer i 00’ernes danske malerkunst – og denne udstilling rummer flere eksempler på det. De nævnte motiver vil i hvert fald være én af de måder, hvorpå man kan se på kredsen af billeder.

Hjemmet møder man eksempelvis i Faranak Sohis malerier, der i et lavmælt og næsten ømt, figurativt sprog gengiver hverdagsscener fra såvel en dansk som iransk virkelighed, hvor kun farveholdningen lader antyde, at verden ikke er idyl. Der er noget foruroligende på spil.

Tilsvarende med Christian Schmidt-Rasmussen der med sine billeder i en mere afdæmpet farveskala end sædvanligt for kunstneren fastholder nogle hverdagsscenerier. Billedernes farvetone dementerer imidlertid alle forestillinger om egentlig realisme, snarere synes de at underbygge fornemmelsen af erindringsglimt og fjerne oplevelser.

Byen er Frederik Lindskovs scene og inspirationskilde. I hans malerier kan man fornemme byens funktionelle strukturer med alle de net, der ikke bare binder samfundet sammen på kryds og tværs, ikke bare er en logisk og udbygget infrastruktur, men et decideret net, et grid, en matrix. Når det alligevel ikke bliver uhyggeligt i Frederik Lindskovs maleri, skyldes det kunstnerens fascination af ledninger, lamper og linjeføringer og den humor, der ligger underforstået i hans billeder.

Humoren ligger også lige for i Mikkel Niemanns billeder, eller tragedien. For de tre versioner af »Tree Patterns« viser en sørgmunter side af naturen eller landskabet som motiv. Mønstret i hans billeder opstår af de træer, der ikke længere er der. I stedet ser vi blot resterne efter en træfældning.

I sin serie med fællestitlen »On Tape« tager Søren Bjørn et velkendt eller måske efterhånden snarere nostalgisk hverdagsobjekt, kassettebåndet, som i hans billeder får nyt liv gennem bemalinger. Gennem deres overdimensionering får de en nærmest ikonagtig betydning, der hænger sammen med andre af hans motiver som f.eks. månelandingen og postkortagtige landskaber med flyvende tallerkener i det fjerne.

Fjerne landskaber synes sidst men ikke mindst at være temaet for Anders W. Ø. Larsens billeder, der med deres sky- og bjerglandskaber og elementer som bygninger med høje tårne, skove og græssende heste henviser til eventyrlige scenerier fra film og romaner. Men ligesom i de eventyrfilm, der har kendetegnet den fælles billedarv igennem adskillige år, er det ikke den rene idyl, Anders W.Ø. Larsen fastholder i sine malerier, hvilket et par af titlerne som f.eks. “Rape” og “Black Morning” understreger.

Motiv og fortælling er imidlertid kun én af flere sider ved kredsen af billeder, der understreger kunstnernes appetit på motiver såvel fra hverdagen som hentet fra nettet og andre steder i den kollektive billedbank. Ikke mindst frugtbart kan det være at se på billederne som maleri; som farve og komposition og dermed som en bekræftelse af, at der stadig er nye måder at arbejde med maleriet på.

Torben Weirup
Kunstkritiker