Højde: 104 cm.
Bredde: 70 cm.
Kunstner:
Joe Tilson
Rastetryk | H:104 x B:70cm
År: 1967, ID: 2448B
Højde: 100 cm.
Bredde: 82 cm.
Kunstner:
Robert Indiana
Serigrafi | H:100 x B:82cm
År: 1971, ID: 1696B
Højde: 100 cm.
Bredde: 82 cm.
Kunstner:
Robert Indiana
Litografi | H:100 x B:82cm
År: 1971, ID: 2042B
Højde: 100 cm.
Bredde: 82 cm.
Kunstner:
Robert Indiana
Serigrafi | H:100 x B:82cm
År: 1971, ID: 2449B
Højde: 100 cm.
Bredde: 82 cm.
Kunstner:
Robert Indiana
Litografi | H:100 x B:82cm
År: 1971, ID: 1967B
Højde: 89 cm.
Bredde: 67 cm.
Kunstner:
Jim Dine
Plakat | H:89 x B:67cm
ID: 2445B
Højde: 89 cm.
Bredde: 67 cm.
Kunstner:
Jim Dine
Plakat | H:89 x B:67cm
ID: 2447B
Højde: 89 cm.
Bredde: 67 cm.
Kunstner:
Jim Dine
Plakat | H:89 x B:67cm
ID: 2446B
Højde: 77 cm.
Bredde: 63 cm.
Kunstner:
Richard Lindner
Litografi | H:77 x B:63cm
ID: 2120B
Højde: 78 cm.
Bredde: 63 cm.
Kunstner:
Richard Lindner
Litografi | H:78 x B:63cm
ID: 2121B
Højde: 78 cm.
Bredde: 63 cm.
Kunstner:
Richard Lindner
Litografi | H:78 x B:63cm
ID: 2119B
Højde: 77 cm.
Bredde: 58 cm.
Kunstner:
Fernandez Arman
Litografi | H:77 x B:58cm
ID: 2540B
Højde: 77 cm.
Bredde: 58 cm.
Kunstner:
Fernandez Arman
Litografi | H:77 x B:58cm
ID: 2541B
Højde: 77 cm.
Bredde: 58 cm.
Kunstner:
Fernandez Arman
Litografi | H:77 x B:58cm
ID: 2542B
Højde: 77 cm.
Bredde: 58 cm.
Kunstner:
Fernandez Arman
Litografi | H:77 x B:58cm
ID: 2543B
Højde: 66 cm.
Bredde: 62 cm.
Kunstner:
Fernandez Arman
Grafik | H:66 x B:62cm
ID: 1684B
Højde: 55 cm.
Bredde: 76 cm.
Kunstner:
Meret Oppenheim
Serigrafi | H:55 x B:76cm
År: 1977, ID: 2312B
Højde: 55 cm.
Bredde: 76 cm.
Kunstner:
Meret Oppenheim
Serigrafi | H:55 x B:76cm
År: 1977, ID: 2311B
Højde: 88 cm.
Bredde: 65 cm.
Kunstner:
Alexander Calder
Plakat | H:88 x B:65cm
ID: 2045B
Højde: 54 cm.
Bredde: 43 cm.
Kunstner:
Alexander Calder
Serigrafi | H:54 x B:43cm
ID: 1833B
Højde: 54 cm.
Bredde: 43 cm.
Kunstner:
Alexander Calder
Serigrafi | H:54 x B:43cm
ID: 1834B
Amerikansk grafik II
Pop-kunstnerne inddrog ofte typiske genstande fra hverdagen, anbragte dem i deres malerier eller brugte dem i kombinationer af maleri og skulptur. Det kunne undertiden få en helt surrealistisk virkning. Hvordan surrealisterne selv forholdt sig til det velkendte, er Meret Oppenheims arbejder et godt eksempel på. Oppenheim (1913-1985) er født i Berlin og har således været med længere end nogen af de andre. Hendes pelsforede kop, “Frokost i pels” fra 1936, blev et af surrealismens mest kendte værker og viser, hvordan hverdagens ting kunne bearbejdes og tildeles nye roller og dermed også få et nyt og overraskende symbolindhold. At tekoppen iklædt pels er blevet et meget seksuelt objekt er vist ikke til at tage fejl af.
Den franske kunstner Arman (1928-2005) beskæftiger sig også med objekter. Et raseri over overflodssamfundet (eller er det mere en ironisk leg?) får udtryk i det, han kalder “akkumulationer” – altså ophobninger af ting, gerne indstøbt i akryl eller plastic. Det kan være sakse, bestik, farvetuber eller gummihandsker. Virkningen kan blive helt surrealistisk, og mængden kan blive så overvældende, at det velkendte forekommer ukendt, fordi det taber sin oprindelige betydning og funktion.
Richard Lindner (1901-1978) blev født i Hamburg. Han flygtede fra nazismen og kom til USA i 1941. Hans mærkelige stiliserede billeder af (ofte lettere suspekte og letlevende) typer bliver sammenlagt til et karakteristisk persongalleri fra storbyens natte- og forlystelsesliv, hvor der ikke lægges skjul på det erotiske spil mellem parterne. Vi er i det storbymiljø, som pop-kunstnerne foretrak og lod sig inspirere af. Men hvor Lindner skildrede menneskene, var de renlivede pop-kunstnere frem for alt optaget af konsumentsamfundets produkter.
Jim Dine (f. 1935) inddrog i sine tidligere arbejder det velkendte i form af værktøj og lignende. Han forsøgte, som også andre af hans generation, at nedbryde grænsen mellem kunst og liv med “happenings” eller “performances”, hvor han inddrog publikum. Hans malerier af hjerter og badekåber er velkendte, gentaget og varieret et utal af gange. Badekåberne kan ses som en slags selvportræt, manden giver sig til kende gennem et fortroligt klædningsstykke.
Skilte og plakater, der fascinerede Warhol, er også noget, som optager Robert Indiana (1928-2018). Det er amerikanske billeder, også på måder som ikke er umiddelbart indlysende for os: I billedernes skiltemønstre og -former er indlagt tekster og citater med, gerne meget personlige, referencer til amerikansk kultur.
Den engelske maler og billedhugger Joe Tilson (f. 1928 i London) repræsenterer den engelske pop-art, som udmærker sig ved mere direkte og ofte ironiske hentydninger til storbyen end den amerikanske pop-art. Mediet er oftest collage og bemalet træ, tilført inskriptioner.
Alexander Calder (1928-1978), født i Pennsylvania, USA, var uddannet ingeniør og efterfølgende løsarbejder, bla. som fyrbøder på et skib. Han startede sin kunstneriske karriere med landskabsmaleri. Senere som bladtegner for et satirisk tidsskrift, hvor han skabte opmærksomhed med sin levende streg og sikkerhed i gengivelse af et bevægelsesforløb, såsom motiver fra sports- og cirkusverdenen. Han overførte senere sin streg til trådfigurer, der kunne bevæge sig og derved opfandt han mobilen. Store jernskulpturer med enkle farver påmalet blev hans varemærke. De fleste har nok set det ikoniske værk i haven på Louisiana i Humlebæk.
Øystein Hjort (1938-2014)
Professor i kunsthistorie ved KU