Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Bentemarie Kjeldbæk & Preben Fjederholt

Bentemarie Kjeldbæk & Preben Fjederholt

Jeg har altid været vild med Bentemarie Kjeldbæks i mine øjne meget tegnede malerier, hvor stregerne danser elegant på de karske lærreder, midt i komplementærfarver, der hidser hinanden op til det yderste i smukke klange og kontraster. Inspirationskilderne er mange. Hun rejser ofte til Barcelona. Hun elsker at se de spanske kvinder tinge om priserne på de store markeder. Hun kan lide toreadorer og vilde tyre, flamencodansere og meget mere. Bentemarie Kjeldbæk er også fanget af Spaniens historie og kunst.

Til hendes forbilleder hører de to spanske malere, den gamle klassiker Diego Velázquez fra det 17. århundrede og den mere nutidige Pablo Picasso, der døde i 1973, og som hun begge har lært af. Hun har som Picasso studeret Velázquez’ berømte maleri “Las Meninas – hofdamerne” fra 1636 med den hårfine balance mellem afbildning og virkelighed og den uendelige skønhed, Velázquez malede frem i alle detaljer.  Flere af hendes egne billeder er smittet af Velázquez’ hofdamer med vifter og krinoliner og af Picassos malemåde, men Bentemarie Kjeldbæk forstår samtidigt at gøre alle inspirationer til noget originalt og personligt. Hun sværger til det figurligt antydende og får alting til at leve i strømmende rytmiske bevægelser, som om det hele er grebet ud af den tomme luft. Hendes livsglade personlighed er med i hvert eneste penselstrøg. Hun er uddannet på Akademiet i 1976-87 og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1977.

Den anden maler på denne udstilling er Preben Fjederholt, som døde i 2000, 44 år gammel. Han var mere filosofisk i sit udgangspunkt, men også markant med sine til tider fløjlsbløde farver i de brun- og gråtonede fraværsrum, meget à la gamle Vilhelm Hammershøi. Hans billeder forener sig med de lokaliteter, hvor de hænges op og går ligesom op i en højere enhed med omgivelserne. Her er ikke meget litterært gods, ingen budskaber. Billederne er objekter og noget i sig selv. De er stilfærdige og lavmælte.

Fjederholt var ikke en kunstner, der råbte højt eller slog på tromme for sig selv, men foretrak det næsten uhørlige, det hviskende og gådefulde. Her er en æstetik, hvormed han udforskede de mennesketomme og forladte rum. F.eks. er det, som om han besøger de store museumssale ved nattetide, hvor de bliver til hellige haller og kultrum, skønt de er tømt for indhold. Det er rummene som sådan, han skildrer og gør til kunst. De bliver til sælsomme flader og overflader, der virker som tynde, vibrerende hinder mellem maleri og beskuer. Det er antydningens kunst, skildret i en egen romantisk melankoli hvor man aner døden og forgængeligheden. Fjederholt gik på akademierne i både Århus, Odense og København i årene indtil 1990. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1980 og havde sin første separatudstilling i Galleri Basilisk i 1988 og siden bl.a. tre udstillinger i Galerie Gerly på Vandkunsten.

Alex Steen
Kunstkritiker

Flere resultater

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
vælg selv Valgte værker