BENTEMARIE KJELDBÆK
Den danske billedkunstner Bentemarie Kjeldbæk (f. 1952) er uddannet på Skolen for Brugskunst 1969-74 og på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1976-84. Hun har siden midten af 1980’erne opholdt sig meget i Spanien og henter i høj grad også motivkredsen til sine værker i den spanske kultur. I dag er hun bosat i Tønder i Sønderjylland, hvorfra hun fortsat maler.
Værkerne på denne udstilling er blandt hendes helt tidlige. Alle 14 malerier er lavet i perioden 1988-92 og vidner om en utroligt produktiv kunstner.
De to tidligste malerier hedder begge “Singles” og er i forhold til hendes videre og øvrige produktion abstrakte i deres udtryk. De er malet i lag på lag med ensartede, farvemættede baggrunde, hvorpå sorte stregtegninger former en enkelt central figur i hvert af værkerne.
Det store værk “Couples” er også fra 1988 og er på samme måde, som de to “Singles” malerier, bygget op som en stregtegning af i dette tilfælde to figurer på en baggrund, der består af et tykt lag af forskellige farver.
Resten af værkerne i udstillingen er lavet fra 1989 og frem og bærer titler, der relaterer sig til de steder og fænomener, som motiverne afspejler. De to værker betitlet “Las Ramblas” (små gader) har figurtegning af dansende kroppe i bevægelse, mens de tre “Quinto” værker og det store, aflange “Fork. 1990” værk har mere abstrakte figurtegninger. Kjeldbæk arbejder i disse værker på næsten ensfarvede baggrunde for motiverne.
I værkserien “Campana” fra 1991 går tyrefægterarenaen igen som motiv i værkerne, mens vi i værkerne “PRADO III” (1991) og “Kaniner” (1992) rent motivisk bevæger os ind på det kulinariske område.
Bentemarie Kjeldbæk har sidenhen udviklet sin praksis i retning af stadigt mere forenklede og klart optegnede figurer og maler gerne kvinder som centrum for hendes kompositioner på ensfarvet baggrund.
KPA, 2023
Campana – Bentemarie Kjeldbæk
Campana – Bentemarie Kjeldbæk
Las Ramblas – Bentemarie Kjeldbæk
Couples – Bentemarie Kjeldbæk
Fork. 1990 – Bentemarie Kjeldbæk
Campana – Bentemarie Kjeldbæk
Singles – Bentemarie Kjeldbæk
Las Ramblas – Bentemarie Kjeldbæk
Singles – Bentemarie Kjeldbæk
Quinto – Bentemarie Kjeldbæk
PRADO III – Bentemarie Kjeldbæk
Quinto – Bentemarie Kjeldbæk
Quinto – Bentemarie Kjeldbæk
Kaniner – Bentemarie Kjeldbæk