Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Blandet fotografi

Fotografiet har altid levet et lidt skizofrent liv. På den ene side anerkendt som dokumentarisme (med mange æstetiske, kunstneriske muligheder som eksempelvis Bauhaus var meget optaget af) og på den anden side et liv ’reduceret’ til reproducérbar grafik (der traditionelt set har ligget under maleriet i status). Det ændrede sig op gennem 1970erne. Med koncept-kunstens indtog blev mange kunstnere optaget af idéen om et billede, og særligt fotografiet oplevede en fornyet interesse for dets unikke forhold til virkeligheden og billedkunsten.

Særligt i en dansk sammenhæng har Per Bak Jensen (f. 1949) med sine landskabsbilleder sat fokus på fotografiet som en formidler af en kunstnerisk intention. Hans analoge billeder læner sig op ad virkeligheden i den forstand, at Per Bak Jensen søger ’stedets ånd’. Han konstruerer ikke noget, han tager virkeligheden for pålydende. Men han kigger efter noget helt særligt: den særlige stemning, lyset – den ånd, der skaber magi, lige dér hvor han står med sit kamera.

 

Erik Steffensen arbejder mere eksperimenterende med fotografiet. Eller skulle man sige malerisk. Han udfordrer de tekniske muligheder, leger med fokus (eller den totale mangel på samme), kradse farver – næsten som var det penselstrøg. Motivet er også velkendt i kunsthistorien (som bl.a. Duchamp udødeliggjorde med sin nøgne kvinde der går ned ad en trappe), og de fotografiske værker indkredser således essensen af Steffensens arbejde med fotografiet. Han leger med den dokumentariske præmis samtidig med at han i nogen grad undsiger sig den i maleriets hellige navn.

 

En af de yngre kunstnere, der har inddraget foto som en del af sin kunstneriske praksis er Marcus von Platen. Selvom han i dag primært er billedhugger, arbejdede han i de tidligere år med monumentale, analoge fotografier, der – i forlængelse af Per Bak Jensen (der underviste på Det Kgl. Danske Kunstakademi) – søger det særlige i ofte uanseelige motiver og steder. Kunstnerens fornemmelse for lys skaber en forførende sanselighed og stoflighed i billedet. Det transparente hegn tillader et kig ud i naturen og tågen i baggrunden. Tid til fordybelse.

 

Frøns Dryer har – som Erik Steffensen – et såkaldt mellemværende med kunsthistorien. Dryer er et nutidsmenneske, der interesserer sig for aktuelle, nutidige verdener som taler til alle. Lige nu. Og med tydelig inspiration fra store kunstnere som Hammersøi. Men det er mere en blot parafraser. De gråtonede, tomme rum er skabt af beton, der er ingen høje træpaneler og gråmalede vinduer. Rå, kolde rum, der kunne minde om forladte eller ufærdige byggepladser. Neonlyset oplyser nådesløst fraværet af menneskelig tilstedeværelse, men sætter også spot på en tilstedeværelse af noget andet – en stilhedens magi?