Højde: 150 cm.
Bredde: 140 cm.
Kunstner:
René Holm
Udstillinger på vej | H:150 x B:140cm
År: 2006,
Højde: 150 cm.
Bredde: 120 cm.
Kunstner:
Rikke Hvejsel
Maleri | H:150 x B:120cm
År: 2003, ID: 4637A
Højde: 50 cm.
Bredde: 75 cm.
Kunstner:
George Rush
Maleri | H:50 x B:75cm
ID: 4673A
Højde: 77 cm.
Bredde: 62 cm.
Kunstner:
Eamon O'Kane
Maleri | H:77 x B:62cm
År: 2004, ID: 4672A
Højde: 151 cm.
Bredde: 200 cm.
Kunstner:
Eva Roel
Maleri | H:151 x B:200cm
År: 2009, ID: 4671A
Højde: 130 cm.
Bredde: 130 cm.
Kunstner:
Ann Sophie Stærk
Maleri | H:130 x B:130cm
År: 2002, ID: 4696A
Højde: 140 cm.
Bredde: 140 cm.
Kunstner:
Martha Kramær
Maleri | H:140 x B:140cm
År: 2005, ID: 4963A
Højde: 100 cm.
Bredde: 150 cm.
Kunstner:
Oskar Sølvsten Sørensen
Maleri | H:100 x B:150cm
År: 2007, ID: 4980A
Højde: 200 cm.
Bredde: 200 cm.
Kunstner:
Line Thorsen
Maleri | H:200 x B:200cm
År: 1996, ID: 4158A
Højde: 200 cm.
Bredde: 200 cm.
Kunstner:
Line Thorsen
Maleri | H:200 x B:200cm
År: 1996, ID: 4159A
Højde: 171 cm.
Bredde: 130 cm.
Kunstner:
Eva Roel
Maleri | H:171 x B:130cm
År: 2009, ID: 4670A
Maleriet er som medie siden 1960erne erklæret irrelevant, uinteressant, ja ligefrem dødt adskillelige gange. Af den til enhver tid siddende Avant-garde, i hvert fald. 1980erne bragte med gruppen ’de unge vilde’ (i Tyskland, med pendanter i Danmark) diskussionen om maleriets relevans op igen, om end med behørig ironisk distance. Kunstnerne malede i rå mængder, men med en stærk bevidsthed om den tyngende histories bagkatalog. Nok havde maleriet som toneangivende udtryk trange kår i 1990erne, men det forsvandt ikke. Slet ikke. Og i 2000erne fik det vind i sejlene igen – nu som protagonist.
Denne præsentation af forskellige kunstnere viser eksempler på den bredde og diversitet som årtiet var præget af. Der var som sådan ingen dominerende ’skole’, stil eller foretrukket emnekreds blandt de unge kunstnere. Alligevel er det muligt at foretage en gruppering som denne, og finde fællestræk, hvis ikke i malerisk metode, så i den motiviske interessesfære, der er på spil: Hjemmet som arkitektur (Eamon O’Kane og George Rush), det private som rum (Eva Roel og Martha Kramær), det private i detaljen (Oskar Sølvsten Sørensen og Anne Sophie Stærk) og endelig det private som ren abstraktion (Rikke Hvejsel og Line Thorsen).
Motivisk finder man ligheder – det private, intime, det nære anvendes som kunstnerisk drivkraft for at skildre dét, der ligger kunstneren på sinde. Også malerisk er kunstnerne forbundet: Mediet afstedkommer kunstfaglige overvejelser om hvad det er, maleriet kan – hvad skal vi med det som fortolker af vores eksistens? – og hvordan kan det formidle en fælles verden, vi alle kan dele.
Disse kunstnere giver hver deres bud. Som temperamenter er de forskellige. Deres gemytter spiller ind i deres udtryk, de har deres egne fokuspunkter og deres egen stil. Deres unikke signaturer skaber forskellighed. Og det ses på udstillingen: Til sammen skaber deres værker et billede af maleriet anno 2000 i al sin markante mangfoldighed. Så lad det være slået fast én gang for alle: Maleriet lever og har det godt!