Bølgende bjerge og vilde træer

I udstillingen ‘Bølgende bjerge og vilde’ træer mødes værker af Inge Reusch, Jakob Sjøberg, Karin Olsen, Peter Holst Henckel, Peter Voss Knude, Tao Iver og Troels Wörsel i en sanselig undersøgelse af naturen. Her er naturen ikke bare noget vi ser på. Den er ikke stereotyp eller umiddelbar genkendelig. Den er noget vi bevæger os igennem, husker og former. I udstillingen oplever vi naturen som dynamisk, foranderlig og åben for fortolkning.

Bjerge opløses og samles, træer vokser vildt, og former forskydes. Naturen træder frem som stemning, spor og bevægelse – nogle gange konkret, andre gange næsten abstrakt. Flere af kunstnerne arbejder i spændingsfeltet mellem det genkendelige og det opløste. Landskabet træder ikke frem med det samme, men kræver af os, at vi kigger nærmere.

Hos Inge Reusch træder landskabet frem i ‘Et orange forløb III‘, hvor ekspressive penselstrøg, dyremotiver og ornamentale tegn smelter sammen til glimt af kulturlandskaber fra en svunden tid. I den anden ende af skalaen arbejder Jakob Sjøberg i ‘Parts of Pavement II’ med byens materialer – glas, grus og efterladenskaber – der gennem keramikkens proces samles til et nyt, næsten landskabeligt relief, hvor natur og urbanitet flyder sammen.

I Karin Olesens værk ‘Stonehenge’ bliver naturen fabulerende. Historiske og kulturelle referencer transformeres til et levende, næsten mytisk billede. Peter Voss-Knude indfanger i ‘Hunter’ et øjeblik fra det nære landskab – et blik på naturen, hvor ekspressive farver, minder og sansninger flettes sammen og åbner det velkendte på ny.

I Peter Holst Henckels værker forskydes naturen ind i et konceptuelt og poetisk felt, hvor elementer fra natur, politik og kultur mødes og skaber nye betydninger. Og hos Tao Iver kommer landskabet gradvist til syne i ‘Garnitures for temple of house, no 34 (The mountains and the rain)’ i mødet med beskueren: abstrakte strøg samler sig til bjerge, figurer og fortællinger, hvor personlige erfaringer og fjerne steder smelter sammen i et ladet og åbent billedrum.

På tværs af udstillingen opstår et landskab, der ikke er stabilt, men i bevægelse – formet af naturens kræfter, menneskets blik og de historier, vi bærer med os.

Inspiration til samtale

• Kig på et værk i udstillingen – hvad lægger du først mærke til?
• Er det et landskab, du genkender – eller noget, der først opstår, når du ser længere på det?
• Hvilke stemninger eller minder vækker værkerne hos dig?
• Hvordan påvirker det din oplevelse, når naturen ikke er tydelig, men antydet?
• Og hvad fortæller værkerne om vores relation til naturen i dag?