Den indre og den ydre natur

Den indre og den ydre natur

Det er fem nok så forskellige kunstnere, der har ladet sig inspirere af naturen, enten som en helhed eller fragmenter af den, der er del af denne udstilling.

Selvfølgelig er naturen så absolut noget, der igennem tiderne har inspireret kunstnerne mere end noget andet. Landskabsskildringer er vel også det, vi overvejende finder i private hjem – det er populært, fordi naturen i sin righoldighed kan berettes så varieret, at mennesket sjældent bliver træt af at betragte billeder, der gengiver den natur, som mennesket selv er en del af. Men naturen er vel også det inspirationsoplæg, der er misbrugt mest. Ser vi det utal af såkaldt fiduskunst, der er frembragt, er det uinspirerede og kedsommelige gentagelser af landskabsmotiver, der sjældent er oplevet i naturen, men for det meste stivnede klichéer af andre og alvorligt arbejdende kunstneres værker. Denne udstilling forsøger ikke at komme let om ved at charmere med den hyggelige landskabsidyl. Kunstnerne har i stedet valgt at analysere både sig selv og billedet i forhold til naturen eller blot nogle enkelte fragmenter af den.

Hos Frithioff Johansen (1939-2015) er det et enkelt træ, der undersøges ud fra en personlig og billedmæssig holdning, og vores associationer til naturen forskydes, i hvert fald hos Frithioff Johansen, af, at regnehæftets kvadrat-inddeling har lige så billedmæssig betydning som træet.

Erik Pedersen (f. 1960) fortæller med sin triptykon “Hälsninger från Hörda”, at det nære og det fjerne kan være tæt forbundne. Nemlig det, at det grønne græs, den gule kornmark og et skovbryn er steder, som er egnet til fordybelse, dagdrømmerier og hvile, i kraft af udsigten til den høje himmel over os.

Med Kai Lindemann (1931-2007) og Søren Kjærsgaard (1935-2009) nærmer vi os afgjort naturen, med lige dele af umiddelbar oplevelse af den rene vare og den naturlige maleglæde, hvori det er afgørende, at en malerisk og kunstnerisk holdning er til stede. Disse to kunstnere er ikke så teoretiske som de andre, de viser os et ekspressionistisk udtryk, hvor de giver los af deres spontanitet, der styres af et medfødt, naturligt forhold til farven.

Peter Bonnén (1945-2022) er et bymenneske, og skal der skildres natur, slæber han den ind midt i byen. Han sår en kornmark på Nikolaj Plads og lader sig inspirere til at gøre hele processen til kunst i alle de aspekter, der ligger i en sådan handling. Han bruger selve tankeeksperimentet, der ligger til grund for at skabe en lang, sammenhængende række af materialeforsøg som f.eks. disse grafiske blade, der nok er kornaks – men først af alt billeder, der kan opleves uafhængigt af processen.

Bent Karl Jacobsen (f. 1934)
Billedkunstner