Den røde tråd

En farve kan være nok til at binde en hel fortælling sammen. I denne udstilling løber den røde farve som en sanselig og symbolsk tråd gennem værkerne – fra det intense og kropslige til det drømmende, historiske og intuitive.

I Tao Ivers to malerier Garnitures for temple of house, No. 32 (The mountains and the rain) og No. 29 (Figure in repose) bliver det røde en bærende kraft. Landskaber og figurer kommer langsomt til syne bundet sammen af den røde farve og en fortælling om nærvær og fravær. Afsavnet af kunstnerens egen far, der valgte at flytte til Sri Lanka for at blive munk, gemmer sig lige under overfladen, og den røde farve kobles til farven på en buddhistisk klædedragt.

I Sophia Kalkaus værk ’Red suite’ ses en kvinde i en rød dragt liggende på et bord. Kunstneren arbejder her i krydsfeltet mellem fotografi, skulptur og performance. Frodo Mikkelsen tager i sit maleri ‘Det var altid den røde sol, der fik skylden‘ afsæt i genkendelige figurer fra westernmytologier og popkultur, hvor den røde farve er meget markant i motivet.

Den røde tråd får også en mere undersøgende karakter i Christina Königs videoværk Kvistgang, hvor intuition, energi og usynlige forbindelser  til naturen bliver centrale. Udover farven på den røde jakke er det ikke nødvendigvis farven selv, men idéen om forbindelser – det, der binder ting sammen under overfladen – der spejler udstillingens røde spor.

Ann Lislegaards fototværker fra serien Faldende blade viser det røde element som en del af et sanseligt og næsten digitalt univers, hvor tid, rum og perception forskydes.

I Susan Hinnums broderede avisværker opstår en anderledes rød tråd – mellem medier, materialer og betydninger. Det håndgjorte møder det masseproducerede, og farven bliver en del af et spil mellem det nære og det kollektive.

På tværs af værkerne bevæger den røde farve sig mellem krop og landskab, mellem historie og nutid, mellem det synlige og det sansede. Den samler, men åbner også.

Inspiration til samtale:

  • Hvor møder du den røde farve mest tydeligt, og hvor er den mere skjult?
  • Hvilke følelser eller stemninger vækker den røde farve i dig?
  • Oplever du, at værkerne hænger sammen, eller peger de i forskellige retninger?
  • Hvad forbinder du selv med farven rød – personligt eller i dit arbejdsliv?
  • Kan du finde din egen “røde tråd” mellem værkerne?

Tao Iver – Garnitures for temple of house, no 32 (The mountains and the rain)

Tao Iver
År: 2023
Maleri
H:135 x B:115
ID: 5359A
Tao Iver 'Garnitures for temple of house, no 32 (The mountains and the rain)', 2023 - KPA 5359A

Ann Lislegaard – U.T. Faldene blade

Ann Lislegaard
År: 1995
Fotografi
H:55 x B:71
ID: 5039F

Susan Hinnum – Weekend Avisen

Susan Hinnum
År: 1990
Stramaj
H:33 x B:22
ID: 3799B
Susan Hinnum - Weekend Avisen  -  Susan Hinnum - 3799B

Susan Hinnum – Morgenavisen Jyllandsposten

Susan Hinnum
År: 1990
Stramaj
H:33 x B:22
ID: 3797B
Susan Hinnum - Morgenavisen Jyllandsposten  -  Susan Hinnum - 3797B

Tao Iver – Garnitures for temple of house, no 29 (Figure in repose)

Tao Iver
År: 2023
Maleri olie/lærred
H:135 x B:115
ID: 5358A
5358A_Tao Iver Garnitures for temple of house, no 29 (Figure in repose), 2023, 115x135 cm, olie på bomuldslærred

Sophia Kalkau – Red Suite

Sophia Kalkau
År: 2007
Fotografi
H:103 x B:144
ID: 4692F
Sophia Kalkau Red Suite (2007) 4692F

Susan Hinnum – Politiken

Susan Hinnum
År: 1990
Stramaj
H:22 x B:33
ID: 3798B
Susan Hinnum - Politiken  -  Susan Hinnum - 3798B

Christina König – Kvistgang

Christina König
År: 2025
Videokunst
H:9 x B:16
ID: 5256F
Christina König Kvistgang (2025) - KPA 5256F

Frodo Mikkelsen – Det var altid den røde sol, der fik skylden

Frodo Mikkelsen
År: 2011
Maleri
H:60 x B:60
ID: 5265A
5265A_Frodo Mikkelsen_Det var altid den røde sol, der fik skylden (2011)

Susan Hinnum – Land og Folk

Susan Hinnum
År: 1990
Stramaj
H:33 x B:22
ID: 3796B
Susan Hinnum 3796A + 3797A - Kunst På Arbejde