Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Det enkle udtryk

Det enkle udtryk

Det nyeste maleri er på vej mange steder hen. Intet er for banalt til ikke at kunne bruges. Og det nye maleri skelner ikke mellem det fine og det mindre fine. Finkulturen eksisteret ikke mere. Den er afgået ved døden, sammen med den klassiske kunst. Altså som nutidig reference. Det er karakteristisk, at den ny kunst låner stil-elementer fra alle tænkelige steder. Intet er urørligt. Reklamer, film, tegneserier, piktogrammer fra skilte – ja, alle de tegn, der omgiver os i hverdagen, og som hver især sender bestemte signaler, kan indgå som brugbare elementer i et billede.

Man kan helt præcist kalde dette for sampling, som er velkendt fra musikkens verden. Hvad blot fortæller, at kunstneren bruger alle de stilelementer, han eller hun finder kan bruges i det aktuelle billede.

Den holdning møder man eksempelvis hos de to unge kunstnere Jacob B. Schokking (f.1972) og Rasmus Eckardt (f.1974). De er begge børn af postmodernismen, den periode hvor ironi, kultdyrkelse og massekultur sagtens kunne være sider af samme sag.

Både Schokking og Eckardt bruger hæmningsløst brudstykker af andre billeder i deres værker. Den omgivende verden er et stort billedkaos. Indtrykkene buldrer henover os fra alle gadehjørner og har været med til at opgradere graffitien og gadekunsten til noget, der i udtryk nærmer sig galleriernes og kunstakademiernes kunst.

Budskaberne hamres ind i os fra alle sider. Ofte med det resultat at vi bliver blinde over for påvirkningerne. Men her kan kunsten måske få os til at stoppe op og overveje det enkelte billedudtryk, idet kunsten altid præsenterer sig i en anden sammenhæng.

Det er begge de to unge kunstnere helt med på. Og kunstneren kan – ifølge deres opfattelse – sagtens låne fra højre og venstre, blot man gør det på en begavet og tænksom måde. Den ny tids kunst konkurrerer på godt og ondt med alle mulige andre billedudtryk. Og det er helt fint, at det er sådan. Ikke sådan at forstå at kunsten så skal tilpasse sig. Men den kan i stedet bruge det bedste fra massekulturen og så at sige indgive det ny mening ved at lade kendte elementer indgå i nye helheder.

Frans Jacobi tager også udgangspunkt i den moderne splittede virkelighed. Han har bl.a. været optaget af et nyt storbylandskab og dets randområder. Herom har han sagt: ”Nylonvinden blæser i byens randområder, den blæser om de skarpe hushjørner, hvor gammelt afdækningsplast flagrer, den blæser sin enstonige hymne til tristessen og monotonien i ens, dårligt byggede, lejligheder. Den blæser koldt og får det til at isne ned ad ryggen på alle dem, der hører den.”

Citatet rammer præcist hans måde at tænke et kunstnerisk projekt på. I sine værker iscenesætter han bestemte stemninger og gennemfører sit projekt, så man ikke kan undgå at lade sig fange ind. Og dog er hans tanke, at eksistensens spor er lige så flygtige som røgringe.

Mennesket sætter spor, akkurat som kunsten gør det. Flygtige eller varige. Det er helt op til tilskueren at afgøre.

Ole Lindboe
Kunstskribent og forfatter

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
vælg selv Valgte værker