Kunst På Arbejde Logo

Vis mig din kunst - og jeg skal sige dig, hvem du er

Efter poppen

Efter poppen

Popkunsten fra 1960erne etablerede en ny acceptabel motivverden for billedkunsten. Hverdagen, undseelige genstande – alt det nære og velkendte i livet – blev ophøjet til kunst. Denne ’demokatrisering’ af kunsten sætter fortsat varige spor i billedkunsten.

Der var engang, hvor kunstnerne lavede landskabsmaleri, historiemaleri, portrætmaleri osv. Der var orden i tingene. Derfor vakte det også stor opsigt, da impressionisterne sidst i forrige århundrede fravalgte de klassiske motiver og i stedet skildrede det ”moderne liv” i deres malerier.

Med pop-kunstens opdukken i 1960’erne syntes de traditionelle grænser for, hvad der er kunst, for alvor at være sprængte. Andy Warhol introducerede nye motiver i malerier, der fremtrådte upersonlige som i masseproducerede reklamer.

Kunstnerne Bagilhole, Lloyd og LeQuesne var blandt pioneerne. Farverige håndklæder, mønstrede strandstole og mad fra køleskabet fandt med dem vej ind i billedkunsten. På mange måder gengivet i en kølig, stiliseret om end smuk stil, men det var nyt og det banede vejen for en generation af (danske) kunstnere, der senere hen hylder en motivkreds, der tager udgangspunkt i det, mennesket møder på sin hverdagsvej:

Den tætte dialog med reklameverdenen har Christian Ramsø taget op i sin kunst. Han manipulerer med emblemer på velkendte produkter som Prince, Pepsi og Karat kaffe og erstatter den oprindelige varebetegnelse med sit eget navn. Man ser billederne som en kommentar til forbrugersamfundet og som et signal om, at kunsten er noget andet og mere end blot et nydelsesmiddel på linje med de produkter, der refereres til.

Forbindelsen til pop-kunsten og videre til det moderne forbrugersamfund genfindes i Jan Sanders malerier. Også han har approprieret kendte billeder. Sander har lånt fra kunsthistorien. Et af billederne bygger således på Andy Warhols kendte maleri ”129 DIE IN JET”. Jan Sander lader disse velkendte kunstværker danne baggrund for logoer og varebetegnelser på alt lige fra vaskemaskiner til sportstøj. Måske en kommentar til ligegyldige reklamespots?

Det anarki, mediernes hastige billedstrøm har skabt i vores værdinormer, ligger også som en gennemgående problematik i Jonas Maria Schulls værker. Ved hjælp af bl.a. store rastelignende prikker og ordspil manipulerer han på samme måde, som også medierne kan manipulere i deres nyhedsdækning. Schulls udgangspunkt er det fotografiske billede, men det er bearbejdet således, at den maleriske dimension får en afgørende effekt.

Peter Holst Henckel har i sine bidrag til denne udstilling taget udgangspunkt i naturen. Ikke den romantiske, idealiserede natur, men en forenklet og kliché-agtig natur. Billederne er kølige og leksikalt registrerende. De minder om tavler fra biologilokalet. De står som prototyper på den civiliserede verdens behov for at operere med arter og kategorier.

Udstillingen kan ses som en tilkendegivelse af 90’erkunstens mangfoldighed. Alt er tilladt.

Helle Behrndt
Direktør for Kunstforeningen Gl. Strand (1990-2022)

Flere resultater

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
vælg selv Valgte værker