Else Fischer-Hansen & Egon Mathiesen

Else Fischer-Hansen & Egon Mathiesen

De første indtryk af omverdenen og af os selv er sansebestemte. Vi ser og hører, føler og fornemmer.

Barnets tidligste møde med kunsten sker via billedbogen. Den kræver intet kendskab til bogstaver eller højere begreber, alt er ligetil, det går direkte gennem øjet, ligesom rummets lyde umiddelbart meddeler sig til øret. For den voksne er processen stadigvæk parallel med barnets, men der kommer flere momenter ind i oplevelsen. Erfaringer, sammenligninger, vores viden om andre egne i menneskenaturen end den direkte sansede, stiller større krav til både kunst og medmennesker.

Kunstneren befinder sig i en krævende dobbeltsituation. På den ene side forlanger man, at kunstneren skal opleve verden på ny for at fange opmærksomheden hos sit publikum, og på den anden side forventer man, at han undgår det banale, nedslidte og alment kendte i sine værker. Selv den mest spontane kunstner må være orienteret om både fortidens og samtidens kunst, ligesom de malere, der bevidst ønsker at fastholde barnets naive og vidunderlige syn på omverdenen i sine lærreder, må vide, hvorledes man opnår det med pensler og farver. Kunstneren er ikke ene om at opleve livet, men hans arbejde består i at formidle og omsætte sine oplevelser til et andet stof, et andet medie.

Else Fischer-Hansen og Egon Mathiesen nærmer sig de non-figurative. Men de er mindre strenge, mere lyriske, i deres grundholdning, og man fornemmer naturen i deres billeder. Når f.eks. Else Fischer-Hansen kalder sine arbejder “Regn i bjerge” og “Solen og havet” peger titlerne hen mod de indtryk, der har fremkaldt inspirationen.

Naturindtryk af lyrisk karakter har bestemt hendes maleri, men også her er alt forvandlet til farve og rytme. Hun koncentrerer sig mere om en form og fladebehandling i sine billeder end om et fortællende indhold. Der er en lethed og poesi i hendes billeder, der giver én gode minder, og det hører også virkeligheden til.

Egon Mathiesen har udført en serie billeder inspireret af cyklister, men efterhånden har det oprindelige emne sublimeret sig til form og farve, afskrællet genkendelige elementer. Egon Mathiesen gjorde en banebrydende indsats med illustrerede børnebøger og har desuden udført adskillige udsmykningsopgaver.

Nok søgte de begge ud i den store verden og har især ladet sig inspirere af Frankrig og fransk kunst. De er dog stadig vendt tilbage. Det danske har de ikke kunnet ryste af sig, hvor forenklet deres kunst så end er blevet. Så udstillingen giver i sin forskellighed to indtryk af stemninger og opfattelser fra virkeligheden.