Energi i kunsten

ENERGI I KUNSTEN

Det er tre meget forskellige kunstnere fra tre forskellige årtier, der har energien i kunsten til fælles i denne udstilling.

Liliane Lijn

Amerikanske Liliane Lijn (f. 1939) står som en stærk ener i sin tid. Hun var pioner inden for den såkaldte kinetiske (bevægelig) kunst i starten af 1960erne. Og hun var særligt fascineret af maskiner, og den energi og power, der ligger dér. I den grafiske serie af værker, alle fra 1971, arbejder kunstneren med maskinen – og mere specifikt kraftværker – som motiv. Både som et slags monument over den (fortidige) modernitet som den industrielle revolution bragte med sig, og som en malerisk form, der ud fra sin geometriske struktur næsten fremstår abstrakt. Der er ikke et politisk statement om forurening til stede. Snarere mærker man Lijns egen tiltrækning af den monumentale form og arkitektur som monolitterne udgør. Og man oplever tilsvarende kunstnerens begejstring for kraftige, syrede (næsten surrealistiske) farver, der indhylder kraftværkerne i en særlig stemning af sci-fi mystik og dommedagsæstetik.

Erik Steffensen

Den danske billedkunstner, fotograf, forfatter og professor Erik Steffensen (f. 1961) er repræsenteret i denne udstilling ved tre energifyldte kompositioner af en kvinde, der går ned ad en trappe. Som ung kunstner arbejdede Steffensen i mange forskellige medier, herunder fotografi og maleri, men i mange år har han udelukkende arbejdet med fotografi, selvom han ofte arbejder med foto på en malerisk måde. Dette er især vigtigt i forhold til hans farvede diasec-værker. Ligesom i abstrakte eller ekspressionistiske malerier er der ingen kendte genkendelige naturfarver, og på samme måde forbliver Steffensen suveræn i sit valg og er kun engageret i sin vision. Det er denne maleriske frihed, der overføres til det fotografiske materiale: Erik Steffensen forbliver i det væsentlige maler, men han maler med fotografiet som medium.

Jens Birkemose

Som grafiker er den danske billedkunstner og musiker Jens Birkemose (1943-2022) uovertruffen. Han bruger både sin kunstneriske energi, motiviske enkelthed og ekspressive strøg i de sort/hvide grafiske tryk i denne udstilling.

Birkemoses baggrund i musikken fornægter sig ikke. Hans energiske og hastigt påførte streger virker som improvisationer, der følger spontanitetens princip. Og så alligevel ikke helt. Den grafiske serie har et tydeligt figurativt udgangspunkt. Figurerne er genkendelige, han har villet fortælle en historie. Inspirationen til serien er tydelig; som i mange af Birkemoses billeder inspirerer elementer fra populærkulturen som eksempelvis tegneserien ham meget. Micky Mouse er en tydelig reference, men kunstneren bruger også den forenklede streg fra tegneserien som et formelt udgangspunkt.

Den ekspressive, spontane stil giver plads til fri fantasi. Vi leger med, forestiller os hvilke motiver, der ligger bag den enkelte streg. Birkemoses egen frimodige tilgang til både formen og indholdet smitter. Og fordi han kun arbejder sort/hvid, kommer der også et stærkere fokus på stregen. Farve har det med at fylde, at tage en stor del af opmærksomheden. Birkemose kan begge dele og han har en klar kunstnerisk intension, når han vælger det sort/hvide billede. Han lægger den kunstneriske proces frem og han fortæller en historie med den. Det er op til os at bringe den videre.