Erik Dietman og Jens Lausen

Erik Dietman og Jens Lausen

To af kunstnerne Erik Dietman og Jens Lausen deler en fælles interesse i de vidt forgrenede kunstretninger i 1960erne. Særligt popkunsten binder dem sammen, men på hver sin måde. Dietman er inspireret af den motivverden, som præger tidens populærkultur, Lausen af de klare signalfarver og forenklede billedrum som dukker op i reklamens verdenen.

Erik Dietman (1937-2002) var en svensk billedkunstner, der var bosat i Paris fra 1960. Hans interesse for objekter og deres forbindelse med sproget gav sig i 1960’erne og 1970’erne udtryk i assemblager og collager, f.eks. en serie hverdagsgenstande bandageret i hæfteplaster, inspireret af Fluxusbevægelsen og nyrealismen.

Den poetiske og humoristiske udveksling mellem billede og ord var et vigtigt element i Erik Dietmans kunst. Hans værktitler rummer mange referencer til især popkulturen, som han glad og gerne blandede med referencer til kunsthistorien – bl.a. Brigitte Bardot, Ferdinand Leger, Pinnochio, Yves Klein, Adami og Cobra. Alt sammen hentet i Dietmans personlige inspirationskatalog, som han fik omsat til en ny billedverden, der både var hans egen, men som også appellerer til det bredt orienterede publikum.

Jens Lausen (1937-2017) var en tysk kunstner, hvis ungdomsværk forankrer ham i den tidlige popkunst. Udstillingens serigrafier er gennemarbejdet til mindste detalje. Med en præcision til det skabelonagtige bærer farverne og formerne en stemning frem, som er opløftende og optimistisk. Han repræsenterer en poetisk side af den konkrete kunst, som han formår at indarbejde i sine rene, stiliserede billeder.

Værkerne af Bjørn T. Hansen (f. 1942) lægger sig periodemæssigt mellem udstillingens øvrige værker. Det visuelle udtryk i farvevalget og den klare figurtegning hører også værkernes og popkunstens tid til, men i sine forskellige opstillinger af flerfarvede bautasten i interiører griber han i lighed med Dietman også til surrealismens absurde og legende forestillinger.