Et solidt trekløver

Et solidt trekløver

Denne udstilling er sammensat af malerne Søren Elgaard, medlem af Den Frie Udstilling, den eksperimenterende multikunstner Henrik Pryds Beck og endelig den lidt ukendte, men derfor ikke mindre gode maler Finn Kirchheiner.

Søren Elgaard var en af de kunstnere, der lod sig smitte af den nyrealistiske maleretning fra USA, som gjorde det legitimt igen at male fra den synlige virkelighed. Elgaards motiver er storbyens flimrende hav af former, farver og bevægelse, hvor han går ud fra nogle fikspunkter. F.eks. fanges han af mennesker i bevægelse. Selv siger han: “Jeg skærer nogle skiver ud af sceneriet«! Han gør nogle valg, forudser motiverne, vælger et scenerum og venter på at de rigtige kombinationer opstår.

“Al kunstnerisk handling”, siger Elgaard, “drejer sig om oplevelse og strukturering af noget stof. Realisme kan ses som forfinelse af abstrakte mønstre ifølge Rudolf Arnheim. Hos nogle af de bedste realister, som Piero della Francesca, Jan Vermeer van Delft og Velázquez, fornemmes dette abstrakte lag meget tydeligt«. (Billedpædagogisk Tidsskrift: nr. 1 1994). Lyset og farven er for ham tæt forbundne størrelser. Sollyset spiller en stor rolle, fordi det fremhæver og bryder billedelementerne og er dybt forbundet med det poetiske og musikalske. Elgaards maleri er en søgen mod grænsen mellem billede og virkelighed, velvidende at han aldrig når den!

Ligeså interessant er Henrik Pryds Beck, som da han i 1984, hvor han fik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat på tre gange 80.000 kr., afslørede, at han i sine ti første år som professionel kunstner kun havde tjent 30.000 kr. på sin kunst. Det svarede til 3.000 kr. om året eller, som han sagde, 1 kr. i timen beregnet ud fra 300 arbejdsdage om året à 10 timer. Ja, sådan var der mange kunstnere, der havde det!

Pryds Beck viser på denne udstilling collager fra midten af 70’erne. I 1973 var han med til at stifte Galleri 38 i Torvegade på Christianshavn, det senere Kanal 2 hvor kunstnerne kunne boltre sig, som de ville. En af de kunstnere, der holdt til her, var happeningmageren Arthur Köpcke, som også inspirerede Pryds Beck. Ligesom Köpcke var Pryds Beck modstander af kunstens kommercielle ræs, og det prægede gallerierne. Pryds Beck er utraditionel og ofte provokerende med sine ideer og strukturer. Udstillingen her viser, hvordan han bruger den berømte Peter Plys, Otto Baches maleri “Et kobbel heste uden for en kro« fra 1878, familiefotos osv., som han altsammen forstår at give nye og overraskende dimensioner.

Udstillingens trediemand, Finn Kirchheiner, er en mere stilfærdig maler, udlært på Det Jyske Kunstakademi i Århus. Hans billeder er, som man ser det på udstillingen, fortrinsvis opstillinger, alle med titlen “Ting på et bord”, hvor han leger med enkle, næsten geometriske former og en farveskala i hvidt, gult, blåt og rødt, hvormed han fint og nænsomt opbygger sine æstetiske helheder.

Alex Steen
Kunstkritiker